Få mere ud af digitalkameraet

Digitalkameraet er både herligt og besværligt. Ekstra tilbehør til digitalkameraet kan gøre det nemmere at være digital fotograf og samtidig åbne for nye billedmuligheder.

Intro

Digitalkameraer er dejlige, men samtidig kræver disse teknologiske vidundere nogen opmærksomhed, og de er ikke ganske problemfri.

Løber man tør for plads på kameraets hukommelseskort uden at være i nærheden af computeren, er den eneste redning at slette billeder, da et nyt kort kan være svært at finde i almindelig handel, hvorimod næsten alle kiosker har gammeldags film til salg.

Derudover sluger digitalkameraer strøm. Der bruges batterikraft til billedsensoren, til kameracomputeren og frem for alt til kameraets søgerskærm. Det betyder, at de allermest strømslugende kameraer kun holder til lidt over 100 billeder, før batterierne skal genoplades. Og så er man på den, hvis man er hjemmefra uden lader.

Heldigvis kan man anskaffe tilbehør, der både kan hjælpe på det kreative område og på at afhjælpe de ulemper, som teknologien bag digitale kameraer giver.

For digitalkameraer er en skøn opfindelse. De giver mulighed for at eksperimentere som aldrig før. Den lille billedskærm giver nemlig med det samme en melding om, hvorvidt det fotografi, man lige har taget, er et mesterskud.

Skulle det ikke være tilfældet, er det nemt at tage billedet om. Det koster næsten ingenting at tage et billede, hvorfor man kan eksperimentere med god samvittighed.

Vi har kigget på mulighederne for ekstraudstyr til digitalkameraer, som vi har prioriteret i denne artikel. De mest interessante stykker tilbehør er efter vores mening:

1 Ekstra hukommelseskort
2 Ekstra batterier
3 Ekstern kortlæser
4 Taske
5 Forsatsoptik
6 Ekstra Flash
7 Undervandshus
8 Mobil printer

Hukommelseskort

Løber man tør for plads på kameraets hukommelseskort, er der to alternativer: At skifte kortet eller – hvis man ikke lige har et reservekort ved hånden – at slette billeder. Det kan være et større eller mindre problem alt efter situationen.

Uheldigvis er de kort, som leveres med de fleste kameraer alt, alt for små. Mange køber derfor et ekstra hukommelseskort, når kameraet købes.

Men ofte er man her lidt nærig, fordi man jo også lige har investeret i et dyrt kamera. Men på lige netop dette punkt kan sparetrang ikke betale sig, da priserne på hukommelseskort i dag er nede på et plan, hvor det er billigt at sikre sig et kort med rigelig plads.

Og hellere ét stort kort end flere små, som kan blive væk eller forbyttes. Rent størrelsesmæssigt bør man gå efter kort med minimum 256 megabyte.

De rummer i praksis mere end 100 billeder fra et 5 megapixel kamera, hvis vi går ud fra, at hvert billede maksimalt fylder 2,5 megabyte.

Her skal det bemærkes, at størrelsen på JPEG billeder varierer efter mængden af detaljer i motivet og mængden af billedstøj. Mange små detaljer, eventuelt blandet med billedstøj, giver store filer.

Der er ingen grund til at købe de dyre højhastighedskort. Disse kort har en overførselshastighed mellem kamera og kort på over to megabyte/s, hvor et almindeligt kort har en overførselshastighed på omkring én megabyte. Denne hastighed kan kun udnyttes, hvis kameraets styreelektronik er indrettet dertil, og der tages mange billeder hurtigt efter hinanden.

Det betyder i praksis et digitalt spejlrefleks. Mindre kameraers styreelektronik er simpelthen ikke i stand til at udnytte højhastighedskortenes overførselshastighed.

Prisniveau: Omkring 300 500 kroner for 512 megabyte afhængigt af korttype.

Kortlæser til hukommelseskort

Alle digitalkameraer har en USB forbindelse, som kan bruges til at overføre billeder til en computer. Alligevel kan det være en god idé at bruge en ekstern kortlæser.

Dels kan det være, at kameraets USB forbindelse kun er USB1, hvor alle dagens kortlæsere bruger USB2, hvilket giver en overførselshastighed, der er 10 til 20 gange større.
Dels er det meget uheldigt, hvis kameraet løber tør for strøm under overførslen af billeder.

I værste fald kan de resterende billeder blive ulæselige. Det kan ske, hvis den software, som bruges til at overføre billederne med, er indstillet til at slette dem efterhånden som de overføres.

Når billeder slettes, markeres sletningen på hukommelseskortet, og afsluttes en sådan skrivning ikke korrekt, kan kortets filsystem blive ødelagt.
Med en kortlæser bruger man simpelthen Windows til at flytte billederne hen på sin harddisk, hvilket oftere er en mere enkel operation end at slås med kamerafabrikanternes software.

Alle dagens kortlæsere kan læse mange forskellige korttyper, og dermed har man også mulighed for at læse billeder fra hukommelseskortene fra et videokamera eller en mobiltelefon.

Prisniveau: Fra 200 kroner.

Ekstra batterier

Heldigvis er dagens digitalkameraer langt mindre forslugne med hensyn til strøm, end det var tilfældet for bare et par år siden.

Det betyder, at vi forventer en minimum batterilevetid på omkring 200 billeder eller mere for de kameraer, vi får til test. Og det er med anvendelsen af søgerskærmen, men uden at der bruges flash.

Sker optagelserne indendørs, hvor der konstant bruges flash, forkortes batterilevetiden naturligvis. Anvendes søgerskærmen også bagefter til at vise optagelserne, så alle lige kan se billedet, bliver batterierne belastet endnu mere. Det er muligt at tømme batterierne på denne måde i løbet af meget kort tid.

Små kameraer er populære, og det betyder igen, at der ikke er levnet meget plads til batterier. Og små batterier har lav kapacitet. Derfor kan det være en god idé med et ekstra batteri til kameraet.

Her må man berede sig på en chok, med mindre kameraet anvender genopladelige AA batterier, for små batterier er dyre. Det er ikke usædvanligt, at priserne ligger over 500 kroner for et specialbatteri, og det kan tilmed være svært at skaffe, hvis man ikke har et af de allermest almindelige kameramærker.

Men et ekstra batteri kan spare en for at slæbe opladeren med, hvis man er på farten. Og et ekstra opladet batteri gør, at man er klar til nye billeder med det samme, hvor en oplader kræver minimum en time, før batteriet er klar til brug.

Nøgleordene her er vel at mærke “opladet batteri” – det er lidt ligegyldigt med et ekstra batteri, hvis det er totalt afladet, når det skal bruges.

Prisniveau: Over 500 kroner for specialbatterier.

Taske

Selv om de ser robuste ud, er de fleste digitalkameraer skrøbelige elektroniske og optiske enheder. Det betyder, at de ikke holder af stød, støv eller fugtighed.

Uheldigvis er det de færreste fabrikanter af digitalkameraer, som leverer bare den mindste taske med. De håber simpelthen på at tjene lidt ekstra, fordi forbrugerne forventes at investere i de originale tasker.

Men ofte er disse tasker ikke mere end etuier til kameraet uden plads til ekstra hukommelseskort eller batterier.

Heldigvis er der i dag massevis af alternativer på markedet. Og skal det være rigtig godt, bør man faktisk have to tasker til kameraet.

En opbevaringstaske med plads til alt kameraets udstyr, og en beskyttende transporttaske, som man har med på farten med plads til ekstra batteri og hukommelseskort og ikke mere.

Det kan i øvrigt være en idé at gå efter en kamerataske, som ikke ligner en million. Turister med en dyr kamerataske med et stort logo for kamerafabrikanten kan nemlig virke ret indbydende for langfingrede individer.

Prisniveau: Fra 150 kroner

Forsatsoptik

Zoom er godt – hvis det er det rigtige zoom område. Det, man i praksis har brug for, er en god vidvinkel til indendørsoptagelser og en moderat tele.

Uheldigvis er det meget sjældent, at man får netop det. Heldigvis har flere og flere kamerafabrikanter nu kameraer med optikker med 28 millimeter vidvinkel, der kan zoomes til en 105 millimeter tele.

Men normalt går zoom området fra 35 eller 38 millimeter, og det er lige i underkanten til indendørs fotografering. Her kan man jo ikke altid lige træde nogle skridt baglæns for at få hele motivet med.

Heldigvis kan der for mange kameraers vedkommende rettes op på dette problem ved at anvende en forsatsoptik, der giver mere vidvinkel.

Det kræver dog, at kameraet har et gevind på objektivet eller kan anvende en speciel adapter. Ofte er disse adaptorer dog store og lidt besværlige i brug. De kan for eksempel skygge for kameraets indbyggede flash eller give problemer med afstandsindstillingen. Men tager man mange billeder indendørs, er en sådan forsatsoptik en stor hjælp.

Og ja – det er også muligt at få forsatsoptikker, der giver mere tele, men de er mest interessante til lidt specielle motiver som dyr.

Man skal passe på de allerbilligste forsatsoptikker, der ofte giver forringet billedkvalitet. Med mindre man tester de forskellige forsatsoptikker grundigt, er det bedst at holde sig til de muligheder, som fabrikanten af ens kamera tilbyder.

Prisniveau: Minimum 600 kroner.

Ekstra flash

Flere af de lidt dyrere digitalkameraer tilbyder mulighed for at sætte en ekstern flash til kameraet. Herved sparer man batterikapacitet på kameraet, får mulighed for at sætte en kraftigere flash til kameraet, og desuden kan man bruge lidt mere avancerede flash muligheder.

Lige det med at sætte en kraftigere flash til kameraet kan være umådelig nyttigt til indendørsoptagelser.

Specielt til fester og andre begivenheder, som foregår i stearinlysets skær.

Den indbyggede flash har typisk en rækkevidde på tre til fem meter, og det er lige lidt nok til de mest dunkle omgivelser.

Der er ikke tilslutning til ekstern flash på de billigste digitalkameraer, men heldigvis er der ved at dukke de såkaldte slaveflash op til digitalkameraer.

De reagerer på kameraets indbyggede flash, sådan at der ikke behøves nogen kabelforbindelse mellem flash og kamera.

Canon har lanceret en sådan flash her i foråret, og Metz har længe haft en på programmet.

Prisniveau: Fra 700 kroner

Undervandhus

Vand og elektronik er aldrig en god kombination. Men et undervandshus kan gøre at kameraet kan klare en tur på stranden, pjasken i vandkanten og et ophold i en snedrive. Og der gemmer sig også kreative billeder i og lige under vandoverfladen. Alletiders til den badeferie, man har sparet op til i årevis.

Disse huse er dog ikke stødsikre, så kameraet er lige så udsat som normalt, hvis det tabes.

Og denne type huse kræver både omtanke og vedligeholdelse – pakningerne skal holdes ved lige med silikonepasta for at holde vandet ude, og kameraet skal anbringes i undervandshuset med nogen forsigtighed og absolut ikke ved stranden, hvor et enkelt sandkorn på det forkerte sted kan gøre stor skade.

Der er to typer af undervandshuse. Rigtige undervandshuse, der holder til 40 meters dybde eller mere, er specialfremstillede og koster kassen – minimum 15.000 kroner.

De undervandshuse, som sælges i almindelig handel, er normalt tætte ned til nogle meters dybde, hvilket er fint til feriebrug – fabrikanternes påstand om tæthed ned til 40 meter skal dog nok tages med et gran salt.

Flere kamerafabrikanter tilbyder pjaskesikre plastikhuse, som ikke klarer at blive nedsænket i vand, men de er alle tiders til stranden, båden eller rygsækken i en dansk regnvejrssommer.

Og så er de betydeligt billigere end de rigtige undervandshuse.

Prisniveau: Pjaskesikre huse fås til omkring et par hundrede kroner, men de rigtige undervandshuse koster fra 1.000 kr.

Mobil printer

Vi har alle en idé om, at billeder skal i album, og at 10x15 er et handy format. Dagens små transportable printere kan producere farvestrålende 10x15 billeder på et par minutter til en pris af under fire kroner per print.

Og det uden at bruge en computer. De mest avancerede printere kan endda beskære billederne, fjerne røde flash øjne og rette op på farverne.

De kan fås med batterimulighed, lige til at tage med på ferie eller fest, og bruges til at fremstille helt personlige postkort med. Der er modeller med Bluetooth og infrarød forbindelse, hvorved de kan udskrive direkte fra en mobiltelefon.

Prisen per udskrift er endnu ret dyr, men priserne er på vej ned i takt med, at der kommer billigere 10x15 papir.

Denne type printere er et glimrende supplement til en almindelig multifunktionsmaskine, hvor man ikke vil have bøvlet med at skifte papir og printerindstillinger på grund af behovet for at udskrive et par billeder.

Prisniveau: Fra 1.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere