Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Mediedisk med fjernbetjening

LaCie Silverscreen er en disk med tv tække. Det er en rigtig god idé, LaCie her har fået.

Man tager en 80 gigabyte USB2 harddisk, tilføjer en MPEG dekoder og en tv udgang samt en digital lydudgang. Der røres med en fjernbetjening og vupti, så har man en LaCie Silverscreen.

Det er helt ufatteligt, at ingen er kommet på denne idé før. Det er nemlig rigtig smart at kunne overføre musikfiler, videofiler og digtalbilleder fra sin computer til en ekstern harddisk, som man derefter sætter til tv’et og surround anlægget. Dermed kan man glemme alt om at sætte computeren ind i stuen.

Silverscreen disken har fire forud definerede underbiblioteker, der rummer videofiler, lydfiler, digitalfoto og opdateringer til diskens firmware.

Disken kan håndtere underbiblioteker, og derved er det nemt at organisere sine mediefiler. LaCie gør opmærksom på, at man ikke skal pille ved eller slette de fire mediebiblioteker, og med disken følger der en cd, der kan genskabe dens originale indhold.

LaCies Silverscreen kan afspille videofiler med formaterne: MPEG 1, MPEG 2 (AVI, VOB, ISO) og MPEG 4 (AVI, DivX, XviD). Der kan afspilles lydfiler med formaterne: MP3, WAV, WMA, AAC1 og AC3.

Dertil kan der vises JPEG filer fra et digitalkamera op til 8 megapixel.

Det betyder, at man kan tage en backup kopi (ISO format) af en dvd, overføre den til Silverscreen disken og umiddelbart afspille den.

Gider man ikke tage en backup kopi, kan man simpelthen sætte dvd’en i pc’ens drev og kopiere de VOB filer, som rummer video og lyd, over på en dvd til LaCie disken, hvorefter den vil kunne afspille VOB filerne. Begge ting kræver dog, at dvd’en ikke er krypteret.

Har man video i MPEG 4 formater, kan denne også dekodes af disken. Her er der dog en begrænsning, idet Silverscreen ikke kan afspille Microsofts WMV videofiler korrekt, selv om dette filformat er en slags MPEG 4.

Nu lover LaCie heller ikke, at disken kan klare WMV filerne, selv om den gør et ihærdigt forsøg – det er formodentlig et licensspørgsmål. På lydsiden understøtter disken dog Microsofts WMA lydformat, så den manglende understøttelse af Microsofts videoformat kan godt undre lidt.

Til gengæld er MPEG 2 og MPEG 4 understøttelsen intet mindre end formidabel. DivX NTSC HD format med 23 billeder i sekundet og AC3 surroundlyd vises uden problemer.

Vi blev ved med at smide mere og mere obskure videofiler efter enheden for at teste den. Det viste sig her, at lyddelen havde større problemer end videodelen.

Videofiler med lyd indkodet i MPEG 2 med usædvanlige formater eller AC3 surroundfiler, der ikke helt fulgte standarderne, gik ikke godt. Her er en almindelig dvd afspiller langt mere tolerant.

Men dermed ikke være sagt, at enheden var dårlig. Den har bare lidt mere snævre grænser end en dvd afspiller.
Billedsiden var generelt fin med meget få billedproblemer i form af dekomprimerings defekter.

Vi havde intet problem med at bruge enheden med en projektor eller et 42" tv.

Som musikafspiller var enheden glimrende, idet den spillede alle de MP3 filer, som vi testede den med. De spændte fra 16 kilobit/s mono til 384 kilobit/s stereo. Også MPEG 4 filer og AC3 filer gik fint. Her bevares surround informationer, sådan at lyden sendes via enhedens optiske forbindelse til en tilsluttet surround forstærker.

Selve musikafspilleren er glimrende og hurtigt reagerende. Det ville dog være rart, hvis enheden kunne fortolke MP3 filernes indlejrede informationer om titel, kunstner med mere.

Nu skal man navigere efter musik filernes navn, hvor kun de første 16 tegn vises. Har man navngivet filerne med kunsternavn før musiknummerets titel, kan navigationen blive endda meget besværlig på tv skærmen. Men det er nu et problem, som LaCie Silverscreen deler med de fleste andre afspillere, der bruger tv skærmen til at vise titler på.
Enheden kan også bruges til visning af digitalfoto.

De bliver vist som et simpelt billedshow, eller de kan vises enkeltvis. Man har mulighed for at zoome ind på billederne og vende dem. Det er her smart, at enheden kan danne miniaturer af billederne, så det bliver nemt at overskue de forskellige billeder.

LaCie Silverscreen er en nyskabelse og en rigtig god idé. Derfor giver vi den topkarakter, selv om den har en snert af børnesygdomme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere