Giv pc’en et sundhedstjek

Når pc isenkrammet driller, kan det være svært at finde årsagen. Her er en række gode tips til, hvordan man finder fejlen, og hvordan man kan løse problemet.

6. februar 2005 kl. 11.02

Nicolai Tejlgaard Hansen

Intro

Hardware problemer kan være svære at opdage, mest af alt fordi vi forventer, at tingene naturligvis bare virker.

Så godt spiller klaveret dog desværre ikke altid. Derfor vil det være en fordel, hvis man kan afgøre, om det rent faktisk er hardwaren, der er problemer med, eller om det er på software siden, at der er noget galt.

Stabiliteten

Vil man sikre sig, at pc’en ikke lider af stabilitetsproblemer, kan man køre programmet Prime 95.

Hvis programmets torture test kan køre uafbrudt i 24 timer, kan man være ret sikker på, at man ikke har nogle problemer. Kan pc’en ikke klare testen uden at gå ned, må man i gang med tættekammen og se, om man kan finde fejlen.

Har man installeret nye programmer eller drivere, lige inden problemerne startede, bør man dog prøve at fjerne dem igen for at se, om det hjælper på stabiliteten.

Er det ikke tilfældet, skal man undersøge pc’en for hedeslag. Pil kabinettet af pc’en og sæt eventuelt en bordblæser til at blæse den varme luft væk. Hjælper det ikke på stabiliteten, kan man begynde at undersøge hardwaren for fejl.

Rammen

En af de fejl, der kan være sværest at opdage, er defekter i ram moduler. Problemet er nemlig, at ram fejl ofte udviser de samme symptomer som en række andre problemer med pc’en.

Fejl i software betyder for eksempel ofte et nedbrud, som på mange måder kan ligne en ram fejl. Derfor skal man være opmærksom på, om problemet opstår i det samme program hver gang, eller om pc’en kan finde på at gå ned, uanset hvilke opgaver, man bruger den til. Sidstnævnte kan nemlig være en indikation på, at der er noget galt med ram’en.

Er man overbevist om, at det er hukommelsen, der forårsager problemet, kan man teste sin ram.

Selv om BIOS’en under enhver opstart laver en hurtig test af ram’en, er der ingen sikkerhed for, at den finder fejlene. En fejl i ram modulet er nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med at fejlen hele tiden er til stede. Det kan for eksempel være, at den først viser sig, når ram modulet får så meget at lave, at den bliver stresset, og derfor finder BIOS testen ikke nødvendigvis fejlen.

Memtest86 er et af de bedste programmer til at teste ram for fejl, og så er det oven i købet gratis. Programmet installeres automatisk på en diskette, og derefter er det blot at resette pc’en og boote fra disketten. Memtest86 starter så selv op og begynder testen.

Selve testen består af en lang række skrivninger og læsninger til og fra hukommelsen, og den køres flere gange for at sikre, at eventuelle fejl opdages. Selv om testens varighed naturligvis afhænger af pc’ens hastighed, er der tale om en test, der vil tage lang tid på alle pc’er.

Under en time skal man ikke regne med. Man kan derfor med fordel starte testen lige inden sengetid, så den kan stå og køre natten over.

Harddisken

Når en harddisk går til de evige jagtmarker, er det ikke sjældent, at det resulterer i bitre tårer, da det stadig er de færreste, der gør voldsomt meget ud af at tage backup.

Man har dog ofte en mulighed for at gøre noget, inden harddisken dør, da den tit vil udvise en række symptomer, inden den dør helt. Det sker naturligvis, at en harddisk pludselig falder død om, og i sådanne tilfælde er der ikke noget at gøre. Men mangen en harddisk har lidt en pinefuld og langsom død, fordi dens råb om hjælp ikke er blevet taget alvorligt.

Det kan godt betale sig at skifte harddisken ud, når de første symptomer viser sig, så man kan redde så mange af sine data som muligt.

Læse og skrivefejl er som regel en rigtig god indikator for, at harddisken ikke er helt, som den bør være. I mange tilfælde kan man yde nødhjælp med en formatering, men det er ikke en god idé som varig løsning.

En dårlig sektor – eller bad sector – er nemlig et tegn på, at harddisken har det dårligt. Det er en fysisk fejl på harddisken, og den bør man tage alvorligt. En harddisk er bogstavelig talt et stykke finmekanik, hvor et støvkorn er nok til at ødelægge den, og derfor skal man ikke forvente, at den nok skal komme sig.

En formattering vil sørge for, at eventuelle dårlige sektorer på harddisken bliver markeret, så de ikke i fremtiden kan bruges til at gemme data i. Det kan være en god idé, hvis der er tale om et isoleret tilfælde, men det er det sjældent. Én dårlig sektor har det med at sprede sig, så man får flere og flere dårlige sektorer over tid, og til sidst står med en ubrugelig harddisk. Samtidig betyder enhver dårlig sektor også, at man risikerer at miste data, hvis den dårlige sektor har tilhørt en fil på harddisken.

Når dårlige sektorer spreder sig, er det fordi fænomenet for det meste er et tegn på, at der er gået noget galt i harddisken. Og er det først tilfældet, øges risikoen for, at det sker igen, hvilket vil medføre flere dårlige sektorer. Og så ruller lavinen.

Lyt til harddisken

Hvis harddiske begynder at lave unormale lyde, er det endnu en indikation på, at noget er ved at gå grueligt galt.

En harddisk skal på intet tidspunkt afgive lyde udover den svage summen, når den er tændt, eller den krattende lyd, når der læses eller skrives på disken.

Alle andre lyde er bandlyst. Hvis disken pludselig begynder at hvine højlydt, lave bankelyde eller giver andre lyde fra sig som man ikke tidligere har hørt, så kan det kun gå for langsomt med at få slukket for strømmen.

I de tilfælde er der ikke noget at diskutere. Hiv disken ud og sæt en ny i med det samme. På den måde har man stadig en god chance for at redde sine data eller sågar hele sin installation ved at kopiere den over på den nye disk.

Smarte harddiske

Har man en moderne harddisk, behøver man dog ikke nødvendigvis at ligge med øret ned til disken for at finde ud af, om den har det godt.

Man kan nemlig få pc’en til at sladre om harddiskens ve og vel, og man kan sågar få et bud på, hvornår disken går i stykker. Hemmeligheden bag kaldes S.M.A.R.T., Self Monitoring And Reporting Technology, og denne teknologi er efterhånden blevet indbygget i de fleste nyere harddiske.

S.M.A.R.T. går kort fortalt ud på, at harddisken holder øje med en masse detaljer om sig selv og gemmer oplysningerne.

Disse oplysninger hentes ud af harddisken og kan give et samlet billede af den aktuelle helbredstilstand. Systemet blev oprindelig udviklet af IBM til brug i virksomhedsmiljøer og skulle give administratoren en mulighed for at skifte harddiske ud, når de begyndte at skrante, men inden de rent faktisk gik i stykker.

De ting, der måles på, er eksempelvis rotationshastigheden, læsefejl, skrivefejl og fejlsøgninger. Producenten af harddisken har fra starten indtastet nogle maksimum værdier for de ting, der bliver målt på, og når harddisken overtræder disse, bliver det gemt på harddisken.

Overtrædelserne af maksimumværdierne bruges til at give ejeren en advarsel om, at disken måske snart skal skiftes. Faktisk er systemet så smart indrettet, at der udregnes en dato for, hvornår harddisken stopper med at virke, hvis tendensen fortsætter.

S.M.A.R.T. fanger dog ikke alting. Brænder noget sammen i harddisken, eller sker der en elektrisk fejl, har S.M.A.R.T. ikke nogen mulighed for at opdage det i tide, og så dør harddisken naturligvis, uden at man får en advarsel.

Et af de bedre programmer til at holde øje med harddiskens tilstand er HDD Health fra Panterasoft.
Under S.M.A.R.T. fanebladet finder man de attributter, der måles på. De fire vigtigste er T.E.C., Value, Threshold og Worst.

T.E.C. står for Threshold exceeded condition, og i dette felt vil programmet skrive sit bud på, hvornår harddisken går i stykker. Før der kan udregnes en dato, skal harddisken dog være begyndt at skrante og overtræde maksimum værdierne. Står der ingen dato i nogle af disse felter, har man altså en sund harddisk.

Value viser den øjeblikkelige værdi, som harddisken har for de attributter, der måles på.

Threshold er den værdi, som harddisken skal nå ned under, for at der er tale om et så stort udsving, at det er uacceptabelt og derfor bliver beregnet som en fejl.
Worst viser den dårligste værdi for de enkelte attributter i hele harddiskens levetid.

DVD drevet

Hvis man har problemer med cd eller dvd drevet, er det ikke nødvendigvis, fordi der er noget galt med selve drevet. Det er nemlig tit medierne, der skaber problemerne.
Cd’er, som virker perfekt i ét drev, kan være ganske ubrugelige i et andet cd drev. Ofte er det brændbare cd’er eller dvd’er, der er problemer med, og det er efterhånden meget sjældent, at drev har svært ved at håndtere kommercielle cd/dvd’er.
Problemerne kan mange gange afhjælpes ved simpelthen at skifte til et andet mærke i brændbare medier.
De høje omdrejningshastigheder i nyere optiske drev er et stort problem. Det er ikke unormalt for de hurtigste cd drev at rotere skiven 12.000 gange i minuttet. Pladerne i en normal desktop pc’s harddisk roterer til sammenligning 7.200 gange i minuttet.
De ekstreme hastigheder betyder for eksempel, at er vægten på et medie ikke fuldstændig jævnt fordelt, kan den nemt komme til at vibrere så meget, at den ikke kan læses.
Desuden kan drevet have svært ved at læse brændbare medier ved høje hastigheder, da “hullerne” – det vil sige de enkelte bits på mediet – ikke altid er af samme høje kvalitet som på en cd rom og derfor er sværere for drevet at genkende.
Alle drev vil dog automatisk selv prøve at sætte omdrejningshastigheden lidt ned efter et stykke tid og så prøve at læse cd’en igen. Lykkes det at læse den dårlige del, sættes hastigheden op igen, og kommer den til et nyt område, som er svært at læse, starter den forfra med at skrue ned og op for hastigheden. Med meget dårlige medier kan det derfor være en fordel at få drevet til konstant at rotere ved en lavere hastighed, så det bliver nemmere for drevet at læse mediet i ét hug.

Til det formål kan man bruge det lille gratis program Nero DriveSpeed, der bl.a. giver mulighed for at vælge en lavere maksimumhastighed for drevet. Programmet findes på denne måneds cd.

Hvis mediet er ridset, skal der mere hårdføre midler til, men faktisk findes der software, som kan redde data fra selv meget ødelagte cd’er eller dvd’er.

Programmet IsoBuster, som også er på månedens cd, er simpelthen specialiseret i at kunne hente så mange data som muligt fra cd’er og dvd’er, uanset hvilken stand de er i.

Det er naturligvis ikke alt, der vil kunne reddes, men IsoBuster er et kraftfuldt værktøj, som man bør prøve, hvis man frygter, at vigtige data er gået tabt. IsoBuster er desuden god til er at finde filer, der har gjort sig usynlige på de brændbare cd’er.

Det sker desværre en gang imellem, at filer, man har brændt på et medie, forsvinder ud i den blå luft. IsoBuster kender et hav af forskellige formater, og ligger filen stadig et eller andet sted på mediet, er der en god chance for, at IsoBuster kan fiske den ud igen.

LCD Skærmen

Fladskærme er voldsomt populære, men giver også problemer, som vi ikke rigtigt kender fra de gode, gamle billedrør skærme. Nemlig døde pixels, det vil sige områder på skærmen, der enten er konstant slukkede eller hele tiden lyser i én farve.

En død pixel er rent faktisk sjældent helt død. En lcd skærm med en opløsning på 1.024768 pixes består af 786.432 pixels, der hver især består af tre transistorer.

Hver af disse tre transistorer har én farve, enten rød, grøn og blå. Det betyder, at der er ikke mindre end 2.359.296 transistorer på førnævnte skærm. Er bare én af disse transistorer døde, er det lig med det, vi kender som en død pixel.

Produktionen af lcd skærme bliver stadig bedre, men det er alligevel svært at fremstille et helt lcd panel, uden at der ryger et par transistorer hist og her.

Derfor har de fleste producenter en vis minimumgrænse for, hvor mange døde pixels, der skal til, inden man vil betegne skærmen som ødelagt. Tallene varierer meget fra producent til producent, men de fleste ligger omkring fem til ti døde pixels, inden man kan få skiftet skærmen. Her må man spørge sin forhandler eller tjekke garantibetingelserne.

Man kan ikke reparere døde pixels, så når først en transitor har givet op, er der ikke noget at gøre. Der er dog folk, som ved at massere den døde pixel let med fingeren, har fået liv i en død transistor igen, om ikke andet så for en kort periode. Det kan vi dog ikke anbefale. Man risikerer nemlig at ødelægge andre transistorer, når man maser sin finger rundt på skærmen.

Det eneste, man kan gøre, er at holde øje med, hvor mange døde pixels skærmen har, så man kan få den byttet, hvis den overtræder producentens minimumbetingelser.

At undersøge skærmen for døde pixels er en forholdsvis nem opgave. På www.gdargaud.net/Hack/DeadPixels.html kan man finde en gratis test til formålet. Ved at køre de otte forskellige skærmbilleder igennem, kan man nemt se, om skærmen har nogle døde transistorer.