Vælg dit digitale kamera med omhu
Det første trin på vejen til at vælge det helt rigtige nye kamera er at tage udgangspunkt i sine behov, inden man står ansigt til ansigt med en sælger.
Udvalget af digitale kameraer er en jungle, og der dukker hele tiden nye modeller op til både begyndere, entusiaster og professionelle. Vi giver her en række gode råd til at træffe det rette valg.
Den typiske opløsning på et kompaktkamera er tre til fem millioner pixels. En pixel er den mindste enhed i et digitalt billede, og i et kamera med en opløsning på 4 megapixel vil billederne være opbygget af fire millioner billedpunkter.
Antallet af pixels forbindes ofte med kameraets evne til at tage gode billeder, men pixels er blot en information om, hvor store udskrifter, man kan lave, uden kvalitetstab – og det er dermed langt fra det eneste saliggørende.
Når man vælger sit nye kameras opløsning, skal man derfor bestemme sig for, hvor store papirbilleder, man vil kunne udskrive eller fremkalde hos fotohandleren.
Skarpe billeder
På et godt kamera skal flere elementer gå op i en højere enhed. Det er ikke muligt selv at teste, at kameraet lever op til ens kvalitetskrav, når man står hos fotohandleren. Her er det en god idé at researche lidt på forhånd, eventuelt ved at læse test og anmeldelser i blade og på internettet. Eksempelvis skal objektiv og billedsensor (CCD) passe sammen – der må ikke produceres for meget billedstøj, og objektivet skal ikke fortegne.
Noget af det vigtigste er naturligvis, at objektivet producerer skarpe billeder. Hvis det ikke er tilfældet, er millioner af pixels og lav billedstøj ligegyldig. De fleste objektiver vil være skarpest i midten af billedet og gradvist blive mere og mere uskarpe mod billedets kant.
Objektivet må desuden ikke fortegne – dette viser sig ved, at linjer, der skal være lige, bliver buede. Problemet vil ofte være størst, når man bruger vidvinkel og fuld tele. Ved at holde kameraet helt vandret og tage et billede af en murstensvæg, kan man teste, om kameraet fortegner.
Hvis fugerne mellem stenene er lige, fortegner kameraet ikke. Objektivet må heller ikke danne vignettering, det vil sige mørke hjørner på billederne, eller kromatisk aberrasion, der ses som violette kanter mellem lyst og mørkt.
Det typiske kompaktkamera har 3x optisk zoom, men 8x, 10x eller 12x er ikke uopnåelige zoom områder, selv om økonomien også spiller en rolle. Optisk zoom skabes af objektivet, som består af en række linseelementer, der bevæger sig i forhold til hinanden og derved forstørrer motivet.
Mekanisk zoom er det mest benyttede på de digitale kompaktkameraer. Her er det en lille motor, der bevæger objektivet, når man zoomer. Der er dog et par producenter, som anvender manuel zoom, hvor man selv drejer på en zoomring, som man kender det fra spejlreflekskameraerne.
Digital zoom skabes ved beregninger i kameraets software, og den forringer altid billedkvaliteten. Derfor bør man ikke lægge særlig stor vægt på om det nye kamera har zoom af denne type.
Om man vil prioritere vidvinkel eller tele er et spørgsmål om, hvilke billeder man tager, men generelt kan man sige, at jo større zoom området er, jo større bliver mulighederne også for at tage billeder i mange forskellige sammenhænge og situationer.
I nogle reklamer kan man opleve, at et kamera har for eksempel 21 zoom. Denne værdi er den digitale zoom ganget med den optiske, men det er ren markedsføring – glem alt om den digitale zoom og fokusér på den optiske.
Den elektroniske søger er et forsøg på at efterligne spejlreflekskameraet, men uden den kostbare mekanik.
I dagslys og veloplyste miljøer fungerer den ofte problemfrit, men når mørket falder på, kan det være overordentlig vanskeligt at se motivet og ikke mindst få en fornemmelse af farver.
Når optagelserne skal kontrolleres for skarphed, er lcd skærmen uundværlig. Den skal være klar og tydelig – selv i solskinsvejr. Det er således en god idé, hvis man kan justere lysstyrken efter forholdene. For at få et godt overblik over fotografierne er 1,8" en fornuftig størrelse.
Fang lyset uden støj
Der bruges to typer billedsensorer i de digitale kameraer, og fælles for dem er, at de rammes af lyset, når blænden åbnes. På chippen sidder der en række dioder, som omdanner lyset til elektricitet, der så bearbejdes af kameraets computer til digitale billeder.
De to typer hedder CCD (Charge Coupled Device) og CMOS (Complementary Metal Oxide Silicon). De opfanger lyset på samme måde, men der er forskel på, hvordan lyset behandles.
CMOS er den hurtigste og mest strømbesparende, men den kan have tendens til at give mere støj på billederne. Støj ses som korn på store ensartede flader og optræder også typisk på billeder, der er taget i dårligt lys med en høj ISO værdi.
Billedsensoren kan være placeret i en bevægelig platform, der kompenserer for rystelser af kameraet, og denne facilitet virker ganske fremragende. Det kaldes for billedstabilisering og bruges eksempelvis på Konica Minolta DiMAGE A1 og A2.
Når billederne er fanget og behandlet, skal de lagres på et hukommelseskort. De mest almindelige typer er CompactFlash, Secure Digital og Memory Stick.
Der er forskel på, hvor hurtige de forskellige korttyper er. Memory Stick Pro kan eksempelvis overføre 20 MB/s og CompactFlash 12 MB/s.
I den modsatte ende af skalaen ligger den almindelige Memory Stick og MultiMediaCard med 2,5 MB/s. Hastigheden, som er afstemt kameraet, er kun en vigtig parameter, hvis man har behov for at kunne tage mange billeder på meget kort tid.
Alle digitalkameraer kan gemme billeder i det komprimerede JPG format, men TIF og RAW bliver mere og mere almindelige som billedformater.
RAW er et ubehandlet billedformat, som giver meget høj kvalitet samt mulighed for at ændre en masse fototekniske indstillinger, efter at billedet er taget. Formatet appellerer dog mest til entusiasten med lyst til billedbehandling.
TIF giver også meget høj billedkvalitet, men formatet giver store filer, som æder pladsen på lagermediet med rekordfart.
Ingen røde øjne
Når det kompakte kamera affyrer blitzen, er det ofte lig med røde øjne på billederne. Problemet skyldes, at blitz og objektiv er placeret meget tæt på hinanden. Når det kraftige blitzlys rammer øjets bagside, sendes det retur til kameraet og giver den uheldige øjenfarve.
Med en pop op blitz bliver vinklen mellem personen og blitzlyset større, og derfor reflekteres lyset ikke nær så kraftigt fra øjet. En ekstern blitz eliminerer problemet, og mange kameraer kan bruges sammen med en ekstern blitz. Har uheldet været ude, kan man fjerne de røde øjne i næsten alle billedbehandlingsprogrammer.
Det er størrelsen og gørelsen
Når det kompakte kamera affyrer blitzen, er det ofte lig med røde øjne på billederne. Problemet skyldes, at blitz og objektiv er placeret meget tæt på hinanden. Når det kraftige blitzlys rammer øjets bagside, sendes det retur til kameraet og giver den uheldige øjenfarve.
Med en pop op blitz bliver vinklen mellem personen og blitzlyset større, og derfor reflekteres lyset ikke nær så kraftigt fra øjet. En ekstern blitz eliminerer problemet, og mange kameraer kan bruges sammen med en ekstern blitz. Har uheldet været ude, kan man fjerne de røde øjne i næsten alle billedbehandlingsprogrammer.
Når opløsningen overstiger seks til otte millioner pixels, kommer den fysiske størrelse og prisen op i de højere luftlag. Er man fotointeresseret, får man dog alle de funktioner, som man kender fra et spejlreflekskamera, men uden mulighed for at skifte objektiv.
Denne mulighed får man med et digitalt spejlreflekskamera, men man skal være opmærksom på, at de objektiver, man får med i pakken, for eksempel Canon EOS 300D med et 18 55 mm objektiv eller Nikon D70 med 28 80 mm, kun byder på 3x zoom.
Vil du udvide med ekstra objektiver, er det en ganske kostbar affære. Inden køb er det værd at undersøge, om man kan bruge de objektiver, man har til sit gamle analoge spejlreflekskamera på et digitalt ditto.
I den modsatte ende af skalaen finder man kameraer på størrelse med et kreditkort. Det har naturligvis en række fordele, og billedkvaliteten kan sagtens være god. Det største problem med disse små modeller er at få en ordentlig optisk zoom.
Brugervenlighed er naturligvis en personlig sag, men det er en fordel, at funktioner som ISO og hvidbalance kan betjenes med knapper, så man ikke skal ind i menuerne for at ændre indstillinger.
Også opstartstiden – fra man trykker på Power knappen, til kameraet er klar til at tage det første billede – er vigtig. Det kan lyde som en detalje, men der er rigtig mange motiver, der forsvinder ud i det blå, hvis kameraet ikke tænder i en fart.
Endelig bør man være opmærksom på hvor mange billeder, der kan tages på en enkelt batteriopladning.
Det skal du være opmærksom på
1 Ikonautomatik
Automatikker med forhåndsprioriterede indstillinger af for eksempel blænde og lukkertid. Ofte vil der være programmer til portrætter, landskab, nat, makro og action billeder. De er nemme at bruge og giver ofte gode billeder.
2 Skærm
Skal være let at aflæse i solskin og må gerne være fleksibel, således at den kan vendes og drejes. En opløsning over 100.000 pixels og en størrelse på 1,8" er et fornuftigt valg. Kan man selv indstille skærmens lysstyrke, er det et ekstra plus.
3 Elektronisk Søger
Den elektroniske søger er et forsøg på at efterligne spejlreflekskameraet, men uden den kostbare mekanik. I dagslys og veloplyste miljøer fungerer den ofte problemfrit, men når mørket falder på, kan det være overordentlig vanskeligt at se motivet og ikke mindst få en fornemmelse af farver.
4 Billedstabilisator
Når billedsensoren er ophængt i et bevægeligt system, der kan tage højde for rystelser, giver det mulighed for at tage skarpe billeder i dårligt lys. Billedstabilisatoren er en rigtig effektiv hjælp. Den er stadig en sjældenhed på digitale kameraer, men bruges af for eksempel Konica Minolta og Canon.
5 Manuelle indstillinger
Det er en fordel, at manuelle indstillinger som lysfølsomhed (ISO) og hvidbalance aktiveres med knapper, så man ikke skal bruge tid på at bladre gennem lange menuer for at ændre dem.
6 Billedsensor og opløsning
Fanger det lys, som blænden slipper ind, og omdanner det til elektricitet, der kan behandles af kameraets computer. Billedsensoren kan være af typen CCD eller CMOS. Opløsningen beskrives i megapixel og er antallet af punkter i billedet, for eksempel 4 millioner pixel. Megapixel antallet beskriver den størrelse, som billedet kan udskrives i uden kvalitetstab, men siger intet om billedkvaliteten.
7 Zoom
Optisk zoom skabes af objektivet, som består af en række linseelementer, der bevæger sig i forhold til hinanden. Mekanisk zoom er det mest benyttede på de digitale kompaktkameraer. Her er det en lille motor, der bevæger linserne, når man zoomer. Der er dog et par producenter, der anvender manuel zoom, som man kender det fra spejlreflekskameraerne. Digital zoom skabes ved beregninger i kameraet, og den forringer altid billedkvaliteten.
8 Batterier
AA eller AAA batterier og litium ion er de foretrukne metoder til at forsyne kameraet med strøm. Litium ion holder længst, vejer mindst og koster mest.
9 Blitz
Blitzen må ikke sidde for tæt på objektivet, da det giver røde øjne på billederne. Med en pop op blitz bliver vinklen mellem personen og blitzlyset større, og derfor reflekteres lyset ikke nær så kraftigt fra øjet. Mange kameraer kan også bruges sammen med en ekstern blitz, og det eliminerer problemet.
10 Udgange
Næsten alle kameraer kan overføre billederne til computeren via USB porten. Desuden har mange modeller en A/V udgang, så pletskuddene kan vises direkte på for eksempel fjernsynet.
11 Video
Køb ikke et digitalt kamera for at optage video, kvaliteten er lav og ikke til seriøst brug.
12 Objektiv
Når du læser kameratest før køb, så vær opmærksom på testresultaterne med hensyn til uskarphed i billedets kant, fortegning hvor lige linier bliver buede, vignettering som giver mørke hjørner og kromatisk aberrasion, der ses som violette kanter mellem lyst og mørkt. Det er svært at teste nede hos fotohandleren.
