Af Dorte Toft, IDG Online & IDG News Service
Første gang en computer for alvor appellerede til menneskers følelser var det hele blot en film. Men HAL fra Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 har nu fået en fælle i det rigtige liv, nemlig skakcomputeren Deep Blue fra IBM.
Under navnet RS/6000 er denne computer kun kendt i IT-branchen. Men da computeren under navnet Deep Blue slog skakmesteren Kasparov for tre år siden, fik den så meget ?personlighed?, at folk i dag stadig mener, at den har Star Quality på linie med kendte amerikanske medie-personligheder som Larry King, Howard Stern og en Baywatch-babe.
Det er IBM?s presseafdeling, der stolt præsenterer en kändis-analyse foretaget af firmaet analysefirmaet Marketing Evaluations/TvQ på baggrund af 1.200 interviews.
IBM fremhæver i sin pressemeddelelse, at Deep Blue Blue slår både Oracles topchef Larry Ellison og Suns Scott McNealy i kändis-værdi. Hvordan Deep Blue klarer sig over for IBM?s egen Lou Gerstner ved ingen. IBM?s marketingafdeling havde ikke opfordret analysefirmaet til også at måle på ham.
De 1.200 amerikanere vurderer dog legetøjs-?personlighederne? Teletubbies på linie med RS/6000, der ligger på en niendeplads. Helt i top finder man Albert Einstein, Mickey Mouse og Elvis Presley.
Computeren HAL havde i øvrigt også en vis IBM-tilknytning. Flyt blot hver af bogstaverne én plads i alfabetet?.