Navne-forvirring på Internet

Staten ønsker sigende navne på Internet, men en række vigtige navne er allerede taget af andre.

Af Torben R. Simonsen *

Internet skal være mere brugervenligt. Derfor skal det være slut med intetsigende forkortelser i de statslige institutionernes Internet-navne også kaldet domænenavne.

Som foregangseksempel vil Statens Information i fremtiden kunne nås på Internet ved indtastning af hele navnet:
http://www.statensinformation.dk. I dag er adressen si.dk, men det er ikke brugervenligt nok, hedder det fra Statens Information.

Langt de fleste statslige institutioner har valgt at lade sig registrere under deres interne forkortelser, så Forskningsministeriet ligger under fsk.dk og Undervisningsministeriet ligger under uvm.dk.
Det skal laves om, så navnene bliver nemmere for borgerne at finde ud af.

Men for en række vigtige ministerier kan det vise sig problematisk at anskaffe sig det rigtige Internet-navn. Både Finansministeriet og Justitsministeriet kan nemlig ikke få deres navn efterfulgt af .dk på Internet.

Falsk navn

Disse navne er nemlig registreret af en e-post-udbyder i Århus, der hedder Hotpost og som drives af Mads Søgaard. Og han har ikke til sinds at skille sig af med navnene.
- Oprindeligt har jeg registreret domænenavnene, fordi jeg ville sælge nogle spændende e-post-adresser, siger Mads Søgaard.

Efter aftale med Justitsministeriet har Mads Søgaard, dog droppet tanken om at sælge e-post-adressen frank.jensen@justitsministeriet.dk selv om det rent teknisk ville været muligt på denne måde at oprette en e-post-konto i en anden mands navn.
- Jeg har aftalt med Justitsministeriet, at jeg ikke vil sælge e-post-adresser med hverken deres ministerium eller Finansministeriet, som jeg også har registreret. Men jeg har ingen planer om at skille mig af med domænenavnene, siger Mads Søgaard.

I Justitsministeriet er man ikke begejstret for den situation, som den manglende registrering har bragt ministeriet i. Ministeriet har derfor taget initiativ til at få justitsministeriet.dk tilbage, dog uden resultat i første omgang.
- Vi ser ikke noget formål i at trække Hotpost i retten. Vi vil i stedet appellere til deres sunde fornuft, siger edb-chef i Justitsministeriet, Morten Rasmussen.

Han håber, at Hotpost vil forstå, at de ved at fastholde domænenavnet bevæger sig på tynd is.

Endnu en chance

Tilbage står, at to af de mest magtfulde ministerier, nemlig Justitsministeriet og Finansministeriet ikke kan opfylde Statens Informations henstilling om at få et brugervenligt domænenavn. De må i stedet beholde henholdsvis jm.dk og fm.dk.

I Statens Information oplyser fungerende analyse- og kommunikationschef Rikke Frank Jørgensen, at der er syv ministerier, der endnu ikke har registreret deres eget navn som domæne på Internet.
- Vi vil nu skrive rundt til ministerierne og opfordre dem til at få registreret deres navn som domæne, siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere