Indhold
Canon EOS 5D er kendetegnet ved at have en fuld størrelse billedsensor med 12,8 megapixel. Det betyder, at billedsensoren har en størrelse på 24x36 mm, ganske som et normalt filmkamera.
Det er en fordel for processionelle fotografer, fordi alle objektiver derved bevarer deres brændvidde. Mange digitale spejlreflekskameraer anvender en mindre størrelse sensor, hvilket betyder, at alle objektivers brændvidde skal ganges med en forlængningsfaktor.
Et 100 mm objektiv, som påsættes et EOS 350D, der har en forlængningsfaktor på 1,6, vil således få en brændvidde på 160 mm, mens samme objektiv vil bevare brændvidden på et EOS 5D.
Forlængningsfaktoren kan være en fordel ved dyre- og sportsfotografering, men kan være begrænsende ved landskabs-, mode og produktfotografi.
Den større billedsensor betyder også, at der bliver bedre plads til de enkelte pixels på billedsensoren, hvilket betyder mindre billedstøj.
Dermed skulle Canon EOS 5D kunne tage konkurrencen op med selv mellemformatkameraer som Hasselblads filmkameraer.
Ud over billedsensoren er kameraet kendetegnet ved at kunne optage tre billeder i sekundet, have stærkt forøgede indstillingsmuligheder i forhold til Canon EOS 20D samt være kompatibel med Canons WiFi-billedsendeenhed.
Prisen bliver omkring 25.000 kroner med moms.