Indhold
I mandags udsendte Apple en vigtig opdatering til Mac OS X. Opdateringen skulle lukke en flok sikkerhedshuller i styresystemet.
Desværre betød opdateringen, at alle de applikationer, der er optimeret til 64 bit, ikke længere fungerede på computere med Mac OS X 10.4.2.
En række producenter af 64-bit software blev kontaktet af vrede kunder, og Apple måtte tage affære.
Først blev opdateringen trukket tilbage, og nu er opdateringen ved navn Security Update 2005-007 kommet i version 1.1. Brugere af Mac OS X 10.4.2 bør skynde sig at installere den opdaterede opdatering.
Den kan hentes hos Apple, og den fylder 18,5 megabyte.