Indhold
StarOffice 8 skulle efter planen have været på markedet i begyndelsen af sommeren, men Sun har meddelt, at programmet tidligst kommer i september.
Forsinkelsen skyldes, at der er flere kunder, som skifter tilbage til Microsoft Office efter at have prøvet StarOffice 7.
Den seneste i rækken er det skotske rigspoliti, der efter et år ikke har kunnet få StarOffice 7 til at fungere sammen med de øvrige britiske myndigheders Microsoft-installationer.
I StarOffice 8 satser Sun på, at programmerne kommer til at ligne Microsofts programmer mest muligt.
Det betyder blandt andet, at der bruges samme menu-betegnelser i StarOffice 8, som der bruges i Microsofts kontorpakke.