Ekspertgruppe skal fastlægge chipkort-standarder

Der er behov for en hurtig afklaring af, hvilke standarder et chipkort til dansk digital signatur skal have.

Af Lisbeth Egeskov

Dansk Standard har fået penge af Forskningsministeriet til hurtigt at få afklaret, hvordan specifikationerne for chipkort til en dansk digital signatur skal være.
– Der nedsættes en projektgruppe allerede i næste uge med tre eksperter fra PBS, Setec Danmark og Gemplus Danmark, siger Ove Bardenfleth Nielsen fra Dansk Standard.
Han fortæller, at de tre firmaer og Forskningsministeriet hver betaler halvdelen af omkostningerne ved, at tre eksperter sætter sig ned i nogle måneder på fuld tid og får undersøgt og defineret specifikationerne til bunds.
Koordineringen af de tekniske standarder mellem projektdeltagerne i Forskningsministeriets pilotprojekter med digital signatur varetages ellers af Forum for Digital Signatur under Dansk Standard.
– Og det fungerer upåklageligt, hurtigt og effektivt, siger kontorchef Kim Brinckmann i Forskningsministeriet og Ove Bardenfleth Nielsen samstemmende.
– Men i forbindelse med chipkortene er der behov for at få endnu mere fart på, så vi kan have en dansk standard færdig, når pilotprojekterne skal gå over til almindelig drift i stor skala næste år, siger Ove Bardenfleth Nielsen.

Chipkort overalt
Ekspertgruppen, som Dansk Standard netop har fået penge til at nedsætte, er organisatorisk et samarbejde mellem Forum for Digital Signatur og Dansk Chipkortforum.
Forum for Digital Signatur blev dannet sidste efterår som et direkte resultat af Forskningsministeriets pilotprojekter. Der blev sidste sommer bevilget 15 millioner kroner til ni projekter, der lige nu er ved at gå i gang i den offentlige sektor.
– Og chipkort indgår i alle projekterne for at gøre den digitale signatur mobil. Uden chipkort vil signaturen være bundet til én pc, siger Ove Bardenfleth Nielsen.
Der sidder ca. 30 medlemmer i forummet, hvoraf de fleste er leverandører til et eller flere af pilotprojekterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer