Indhold
Navnet blev første gang brugt på et internt salgsmøde i Atlanta kaldet Microsoft Global Sales Briefing. Det skriver Microsoft Watch.
Navnet begyndte at dukke op på nettet torsdag aften og siden har anonyme kilder overfor Microsoft Watch bekræftet navnet.
Et andet websted med fokus på Microsoft, Bink.nu, opdagede samme aften at Microsoft har købt domænet WindowsVista.us.
Microsoft har hidtil helst holdt sig til navne indeholdende årstallet, men afveg fra den regel med Windows XP, der gik under kodenavnet Whistler.
En officiel pressemeddelse fra Microsoft, der bekræfter det nye navn, skulle efter sigende blive frigivet senere i dag.