Indhold
Den nyeste version af DivX-videokomprimering giver mulighed for at indlejre menuer direkte i videofilen.
Dermed vil afspilningen af en DivX 6-komprimeret videofilm være en DVD-lignende oplevelse.
Ud over menuer er der også mulighed for undertekster, flere lydspor og, at flere DivX 6-videoer kan rummes i samme fil.
Det betyder at man kan nøjes med en fil, som for eksempel indeholder en videofil til visning på en lommecomputer, en videofil til en langsom pc og en version til en super-pc med massevis af kræfter.
DivX 6 er tilgængelig fra i dag, og skulle have en komprimering, som er en del bedre end den maksimalt opnåelige med DivX 5.
Men alligevel skulle billedkvaliteten være forbedret. Ved afspilning vil DivX 6 analysere videobillederne, og checke om der er komprimeringsdeffekter i dem. Finder systemet billeddefekter vil de blive fjernet på intelligent vis, uden at detaljer samtidigt sløres.
Der er flere oplysninger om Divx 6 at finde på www.divx.com.