Indhold
Toshiba Qosimio G20 er den nyeste repræsentant for tendensen med sumo-bærbare computere, der er beregnet til at erstatte en stationær pc, og man er også med på moden med at give pc-modelserier navne, der er umulige at udtale.
Det er heldigvis ved at gå op for pc-fabrikanterne, at de færreste forbrugere er interesserede i at have en stor larmende stationær pc stående i stuen. Derfor tilbyder de i stedet store, men mindre larmende bærbare pc'er i stedet.
Qosimio G20 fra Toshiba er den nyeste sumo-bærbare pc med medietække på markedet til en pris af 19.500 kroner.
Systemet er baseret på Intels Centrino-teknologi. Den har mulighed for to harddiske og har en indbygget læser til diverse hukommelseskort fra digitalkameraer.
Enheden bruger Windows XP Media Center Edition 2005 og leveres med en flok af hjælpe-programmer.
Derved kan den bruges til at optage video fra den indbyggede tv-tuner, der kan brændes dobbeltlag-dvd'er, og der kan redigeres video.
Beklageligvis er dens 17" skærm ikke i ægte 16:9-format, men har i stedet en opløsning på 1440x900 billedpunkter.
Media Center bærbare pc'er som denne Toshiba Qosimio G20 er en tendens i øjeblikket. |