7 megapixel i kompakt indpakning

Canon har lanceret digitalkameraet Digital IXUS 700 med syv megapixel. Der er også godt nyt til dem, der vil have et ultrakompakt Canon-kamera, og Canon har EOS 350D parat til dem, der sværger til spejlrefleks.

Indhold

Canon er klar med en ny topmodel i den populære IXUS-serie af kompakte digitalkameraer. Digital IXUS 700 kan tage billeder med en opløsning på 7,1 megapixel, så man kan printe eller få fremkaldt skarpe billeder i store størrelser.

Kameraet byder på de sædvanlige 3x optisk zoom, og billederne kan ses på en LCD-skærm med en diagonal på to tommer.

Man kan tage to billeder i sekundet, indtil der ikke er mere plads på SD-hukommelseskortet, og kameraet kan snuppe videoklip i VGA-opløsning (640 x 480 pixels) med en hastighed på 30 billeder i sekundet.

I forhold til tidligere IXUS-modeller kan IXUS 700 prale med hurtigere autofokus og en funktion kaldet My Colors, der kan bruges til at gøre yndlingsfarverne mere mættede eller skifte en farve ud med en anden.

Når kameraet ikke er i brug, måler det 9 x 5,7 x 2,7 centimeter og vejer 170 gram. Den vejledende pris er 4.399 kroner med moms.

Hvis IXUS 700 er for stort, står Canon nu klar med det ultrakompakte IXUS 50 med fem megapixel. Også dette kamera har 3x optisk zoom, en to tommer LCD-skærm, videoklip i VGA-format og understøttelse af My Colors-funktionen.

Digital IXUS 50 fylder ikke mere end 8,6 x 5,3 x 2,1 centimeter, og vægten er 130 gram. Prisen er 3.599 kroner med moms.

Canon har også lanceret et kamera til de mere krævende amatørfotografer, nemlig det digitale spejlreflekskamera EOS 350D, der erstatter EOS 300D. EOS 350D er lidt mindre og lettere end forgængeren, og opløsningen på CMOS-sensoren er kommet op på otte megapixel.

Kameraet er klar til brug på en femtedel sekund, og så kan man tage billeder med en hastighed på tre fotos i sekundet i serier på op til 14 billeder. EOS 350D kan også få billeddata ned på hukommelseskortet i ekspresfart, så man kan udnytte de hurtige CompactFlash-kort.

Canon EOS 350D koster 7.799 kroner med moms for kamerahus alene. For 8.499 kroner med moms får man et EF-S 18-55 mm. f/3.5-5.6 II objektiv med i prisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere