Artikel top billede

Windows 7 går fortsat som varmt brød

Microsoft oplyser, at der nu er solgt over 150 millioner kopier, og at salget kun lige er begyndt.

Computerworld News Service: Microsoft har solgt over 150 millioner kopier af Windows 7 i de godt ni måneder, det har været på markedet - hvilket gør desktop-styresystemet til det hurtigst sælgende nogensinde. Windows 7 har allerede mere end opvejet for Microsofts fiasko med Windows Vista, og salget af det nye styresystem er kun lige begyndt.

Apple imponerede for nylig med afsløringen om at have solgt en iPad cirka hvert andet sekund siden lanceringen - hvilket løber op i tre millioner iPads solgt på under tre måneder. De salgstal virker dog langt mindre imponerende, sammenlignet med at Microsoft indtil videre har solgt syv kopier af Windows 7 hvert sekund i tre gange så lang tid.

Det går også godt for andre teknologier, der rider med på Windows 7-bølgen. Det hurtige Windows 7-salg har ført til en stigning i pc-efterspørgslen, og adoptionen af Windows 7 er også ansvarlig for megen af succesen af Internet Explorer 8 - som er den browser, der har den hurtigst voksende markedsandel.

Det nok mest imponerende ved Windows 7's succes er, at mange virksomheder endnu ikke har taget springet. Brandon LeBlanc, der blogger for Microsoft, bemærker i et blogindlæg i onsdags, at "blandt virksomheder, der aktivt er i gang med at udrulle og evaluere styresystemet, undersøger 75 procent af de store virksomheder Windows 7 til brug i deres organisationer."

Færre konsekvenser

Mange virksomheder følger en praksis - hvad enten det er bevidst eller ubevidst - med ikke at udrulle et nyt styresystem, før den første service pack er klar. Ræsonnementet bag denne praksis er, at der er en god sandsynlighed for, at mange af det nye styresystems fejl og børnesygdomme vil være opdaget og rettet, når Service Pack 1 kommer på banen.

Microsoft annoncerede for nylig, at betaversionen af Windows 7 SP1 snart vil være tilgængelig, hvilket giver selv skeptiske virksomheder en årsag til at begynde at kigge på at migrere til Windows 7.

De seneste ni måneders sikkerhedsopdateringer fra Microsoft taler også overbevisende for en migration til Windows 7. Windows XP er gennemgående mindre sikker end Windows 7, og mange virksomheder, der stadig sidder med Windows XP, benytter også stadig Internet Explorer 6 - hvilket grundlæggende er en invitation til alverdens hackere.

Selv i situationer, hvor både Windows XP og Windows 7 er sårbare over for den samme fejl, har udnyttelsen af fejlen generelt langt mindre alvorlige konsekvenser på det nyere, mere sikre Windows 7.

Da mange virksomheder stadig er i planlægningsfasen og gør klar til at udrulle Windows 7, ser det ud til, at salgstallene for Microsofts nyeste desktop-styresystem vil forblive gode i nogen tid endnu. Windows 7's fortsatte succes vil sandsynligvis også resultere i forsat vækst i pc-salget og i Internet Explorer 8's markedsandele.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere