Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Sådan spilder du din chefs tid bedst muligt

Klumme: Chefer skal stå model til meget fra deres medarbejdere, blandt andet brok, nøl og ligegyldighed. Se her, om du også viser tegn på, at du spilder din chefs dyrebare tid.

Stakkels chefer.

Ikke nok med, at de arbejder til langt ud på natten for at rette op på fejl begået af medarbejderne tidligere på dagen, de de bliver også konstant distraheret i deres daglige arbejde af medarbejdere, der mere eller mindre bevidst spilder chefens tid.

Dermed stjæler de værdifuld tid fra chefens egentlige arbejde: At køre forretningen til medarbejdernes, kundernes og ejernes tilfredshed.

Her er de fem tegn på, at du spilder din chefs tid:

Forbereder aldrig.

Du kommer aldrig forberedt til et møde med chefen. Også selvom det er dig, der kender til området og de nødvendige tiltag for at kunne fuldføre en opgav.

Du vil hellere se, hvad han dur til og elsker at se ham fumle rundt i Excel-arkene, indtil han kommer frem til et resultat, der er helt ude i hampen, og som du efterfølgende klarer på et par minutter.

Uden at fortælle hvordan.

Ignorerer opgaver

Om så chefen står med en dunhammer, sender mails, ringer, sms'er, skriver breve eller klistrer Post-its på din skærm, så ignorerer du opgaverne indtil sidste sekund.

Eller indtil chefen enten har opgivet dem eller glemt dem.

På møder forsøger du at undvige enhver aktivitet, som minder om en opgave - og hvis det ikke kommer til at stå i referatet, findes opgaven ikke.

Leverer sjældent

De opgaver, du på mystisk vis alligevel får, løser du sjældent som aftalt.

Du ser ikke en aftale med chefen som bindende; du ser den som vejledende, og hvis andre mere spændende opgaver kommer forbi, er de et naturligt førstevalg.

Du nævner heller ikke for chefen, hvis du ikke kan fuldføre opgaven.

Du ser ham hellere dumme sig foran afdelingen. Det er ham, der er chefen og må tage skraldet.

...og listen fortsætter...

Chefen får ikke tid til at ryste skraldet af sig, før du sætter i gang med at plage.

Må jeg godt det? Hvorfor må jeg ikke, når ham derovre må? Hvorfor skal jeg gøre det? Hvorfor er det ikke mig, der er valgt? Og så videre...

Hvad der for eksempel er brugt af tid på at plage her i juni for at få lov til at se Danmarks første VM-kamp i arbejdstiden, er uhyrligt.

Og snart kommer Tour'en...

Brokker altid

Når du ikke finder energi til at plage, brokker du dig i stedet over alt muligt og umuligt.

Lige fra vinduestræk, kantinemaden, opgaverne, organisationen og cheferne, til hvor dårligt du har sovet og hvor knækkende det var for arbejdsmoralen ikke at kunne se VM-bold på storskærm i arbejdstiden.

Hvor mange kryds kan du sætte ved de fem tegn? Et kryds er ok, to krydser er ikke ok, og alt over er kritisk - og det må du gøre noget ved.

Sæt dig ind i tingene, kom forberedt til møderne, vær aktiv i opgaveudførelsen, og levér som aftalt, eller bekend kulør.

Mand dig desuden op, stop plageriet og dit evige brok, og begynd at se lidt lysere på det hele.

Måske er maden ikke så ringe endda, og måske var det alligevel ikke nogen dårlig ide at tage fri og se fodboldkampen sammen med gutterne derhjemme over en økologisk stadionplatte.

Du spildte i hvert fald ikke chefens tid.

Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer