Artikel top billede

Ni gode råd før du får besøg af licensinspektionen

Se hvordan du undgår at stå med håret i postkassen, når du udsættes for en licensinspektion.

Læs også: It-direktør: Her er din tjekliste i licensjunglen.

Sådan undgår du at falde i den dyre licens-fælde.

Advokat Kasper Heine med speciale i rettigheder og licenssoftware fra advokathuset Bender von Haller Dragsted gav i januar ni gode råd, som du bør følge, før du udsættes for en licens-inspektion:

Uvildig tredjepart: Sørg for at sikre, at gennemgangen foretages af en uvildig tredjepart, eksempelvis et internationalt revisionsfirma. Det bør undgås, at den pågældende softwareleverandør selv foretager gennemgangen.

Uafhængig: Sørg for, at gennemgangen foretages af en virksomhed, som ikke har økonomisk interesse i at finde underlicensering.

Konsekvenser: Det bør indledningsvist i processen fastlægges, hvilke konsekvenser en eventuel konstateret underlicensering har. Definitionen af underlicensering er ofte åben for fortolkning, hvilket også gælder for konsekvenserne af underlicensering. Eksempel: Hvilken pris skal nye licenser erhverves for, og hvem skal finansiere omkostningerne til den tredjepart, som gennemfører licensgennemgangen.

Vær aktivt involveret: Sørg for at medvirke i processen. Så er der typisk også mulighed for at styre processen i en retning, hvor den gennemføres uden unødig gene for virksomheden.

Internt it-projekt: Sørg for, at allokere de fornødne ressourcer til at medvirke i processen. Det er ofte en god idé at behandle licensgennemgangen som et internt it-projekt, hvor der nedsættes en projektgruppe til at navigere igennem processen.

Intern licensgennemgang: Det kan være en god idé at lave sin egen licensgennemgang med henblik på sammenligning med den, som gennemføres sammen med leverandøren.

Ekstern bistand: Ekstern juridisk og teknisk bistand bør inddrages, herunder ikke mindst, hvis der er tale om en større licensgennemgang med mange installationer.

Vær forberedt: Du skal være indstillet på, at gennemgangen udviser underlicensering. Forbered dig på forhandling; licensgennemgangen vil typisk have karakter af et forhandlingsoplæg. Sæt dig ind i licensvilkårene.

Hav alternativer klar: Overvej alternativer til den pågældende softwareleverandørs produkter, hvis dialogen løber af sporet, og tilliden til leverandøren forsvinder.

Læs også: It-direktør: Her er din tjekliste i licensjunglen.

Sådan undgår du at falde i den dyre licens-fælde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren