Artikel top billede

IDC: Storage-omsætningen er i bedring

Salget til de store virksomheder er i årets første kvartal vendt tilbage efter recessionen, påpeger analysehuset.

Computerworld News Service: Storage-branchen har haft stærk fremgang i årets første kvartal og viser tydelige tegn på, at de store virksomheder har rystet den globale finanskrise af sig, i hvert fald når det kommer til deres hurtigt voksende behov for storage, oplyser IDC fredag.

Omsætningen hos producenter af diskstorage-systemer steg 18,8 procent i forhold til samme periode sidste år til 41,7 milliarder kroner, rapporterer analysehuset. Det tal er inklusiv intern storage - det vil sige mindst tre diske i en server - og eksterne storagesystemer.

Tallet inkluderer også solid state-drev, der er det flash-baserede alternativ til den normale harddisk, og som er ved at blive integreret i visse storagesystemer. For de eksterne systemer alene steg omsætningen med omtrent 17 procent til 31,1 milliarder kroner.

Endnu mere sigende end stigningen fra første kvartal sidste år til samme periode i år, som delvist bunder i en meget lav omsætning, da recessionen var værst tidligt i 2009, kan fremhæves udviklingen fra foregående kvartal, forklarer analytiker hos IDC Liz Conner.

Forbruget på storage falder typisk med en tocifret procentdel fra et kalenderårs sidste kvartal til det næste års første kvartal, fortæller hun. Men denne gang lå dette dyk på kun 7,8 procent. Køb, der kunne være foretaget sidst på året 2009, blev i stedet foretaget tidligt i 2010, hvilket muligvis er tegn på, at der nu igen er noget på virksomhedernes kistebunde, vurderer Conner.

Omsætningen fra storage ramte bunden i andet kvartal sidste år og fladede ud i fjerde kvartal. Conner forventer ikke, at omsætningen vil falde igen lige med det samme. Mange virksomheder er klar til at begynde at investere igen, siger hun.

"Især med storage har de muligvis ikke noget valg," siger Conner. "De vokser simpelthen fra, hvad de har. Så de har brug for mere."

Faktisk steg kapaciteten af den samlede mængde solgte storagesystemer i første kvartal med 55,2 procent i forhold til samme periode sidste år og nåede ifølge IDC op på hele 3.397 petabyte. Efterspørgslen på storage steg selv under recessionen, hvor faldet i omsætning sikkert skyldes, at brugerne i stedet benyttede sig af billigere platforme, vurderer Conner.

"Vi så faktisk et slags skift fra de dyrere løsninger til løsninger i mellemklassen og de billigere systemer," siger hun. "Mange af mellemklasseprodukterne viste sig at dække virksomhedernes behov helt tilstrækkeligt."

EMC fører på omsætning

Det er stadig for tidligt at sige, om dette skift udgør en permanent ændring i forholdene, eller om det bare var nødløsninger på grund af de økonomiske vilkår, påpeger Conner.

Omsætningen steg i første kvartal for alle større kategorier inden for ekstern storage ført an af SAN (storage area-netværk) forbundet via iSCSI ((internet small computer system interface).

Salget af disse netværk, som bruger den velkendte Ethernet-teknologi, steg med 45,7 procent i forhold til samme periode sidste år. Dell fører i dette hurtigt voksende marked og sidder på omkring 37 procent af den samlede omsætning, mens NetApp sidder på andenpladsen med omkring 14 procent.

Men EMC har fortsat den største omsætning i det samlede marked for ekstern storage, næsten 25 procent af den samlede omsætning. IBM og NetApp deler andenpladsen med hver omkring 11 procent. Også tredjepladsen er ifølge IDC statistisk delt mellem Hewlett-Packard og Dell, der hver har omkring 10 procent af markedet.

Alle de fem største leverandører af ekstern storage nyder godt af det vendepunkt i udviklingen, der er sket i kvartalet. EMC har offentliggjort en vækst på næsten 38 procent i forhold til samme periode året sidste år, mens NetApps salgstal steg med over 47 procent.

Alle vandt også markedsandele på nær HP, hvis andel faldt fra omkring 11 procent til 10 procent af markedet. Virksomheden gennemgår blandt andet en hård overgang fra high-end produktlinjer til flere løsninger i mellemklassen, forklarer Conner.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere