Artikel top billede

Foto: Denis Nordmann. (Foto: Denis Nordmann)

TDC vinker farvel til salg for milliarder i Schweiz

Det danske teleselskab opgiver nu helt at sælge ud af datterselskabet Sunrise i Schweiz.

Der bliver ingen stort anlagt fusion på det schweiziske telemarked. Dermed går TDC glip af milliarder af kroner.

TDC indgik ellers i november sidste år en aftale om at fusionere sit schweiziske datterselskab Sunrise med teleselskabet Orange i Schweiz. En aftale, som i første omgang ville indbringe TDC 11 milliarder kroner samt 25 procent ejerskab af det nye fusionsselskab.

Men de schweiziske konkurrencemyndigheder afviste fusionen 22. april, og nu opgiver TDC helt at gennemføre fusionen.

"Det er vores konklusion, at mulighederne for at få lov til at gennemføre fusionen ikke er til stede, og derfor ønsker vi ikke længere at forfølge dette spor," udtaler TDC's koncernchef, Henrik Poulsen, i en pressemeddelelse.

TDC oplyste ellers 21. maj, at teleselskabet ankede afgørelsen, men det bliver nu droppet.

"Vi vil i stedet koncentrere os fuldt ud om den fortsatte udvikling af Sunrise," fortæller Henrik Poulsen.

Igennem de senere år har TDC trimmet Sunrise, og der har også været tegn på pæn fremgang i selskabet. Det har dog i flere år været kendt, at Sunrise ikke passer ind i TDC's kerneforretning, som er det nordiske marked.

Kapitalfonde beholder pengene

TDC oplyste sammen med France Telecom, der ejer Orange i Schweiz, i november sidste år, at de to selskaber ville fusionere de schweiziske aktiviteter, og at handelen med det samme ville indbringe TDC 11 milliarder kroner.

Med den begrundelse udbetalte TDC kort før jul seks milliarder kroner til selskabets ejere.

"TDC genererer et stabilt cash flow. Samtidig betyder aftalen om et delvist salg af Sunrise, at vi har udsigt til at få et provenu i størrelsesordenen 11 milliarder kroner. Det giver TDC en solid finansiel situation, der gør os i stand til at udbetale et ekstraordinært udbytte til vore aktionærer," udtalte TDC's finansdirektør, Jesper Ovesen, ved den lejlighed.

Siden hen kollapsede frasalget, men ejerne beholder de seks milliarder kroner. Det fortalte kommunikationsdirektør Nicolaj Due til Computerworld 22. april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere