Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Google vil have debat om netneutralitet

Spørgsmålet om netværks-neutralitet på National Broadband Network er blevet relevant igen, da Googles australske gren siger, at regulering eller lovgivning er nødvendig for at skabe innovation i NBN.

Computerworld News Service: Under en tale ved CeBIT Australia 2010 omtalte Alan Noble, der er engineering director ved Google Australia og New Zealand, netneutralitet som "aldeles betydningsfuldt" og efterlyste både offentlig debat og engagement fra regeringens side.

"Vores holdning er, at netværket - internettet - skal være åbent - åben adgang, frit valg mellem enheder og tjenester… og der har nok ikke rigtig været tilstrækkelig diskussion af emnet i Australien," sagde han.

"Diskussionen har handlet om den fysiske infrastruktur. Det ville være meget uheldigt med en situation, hvor udviklingen ikke trives, fordi netværket ikke er neutralt. Hvis innovatorerne skal søge om tilladelse hos operatørerne for at kunne innovere, for eksempel, det ville være en trist dag for Australien."

Netværkets betydning kan overdrives

Dr. David Skellern, der er administrerende direktør ved ICT Australia (NICTA) nedtoner spørgsmålet om netneutralitet og advarer om mulige forsinkelser i udrulningen af NBN.

"En Layer 2-infrastruktur har meget større chance for at være neutral, og der er alt for meget snak om netneutralitet. Forskellige mennesker har tænkt meget over den sag, og hvis der opstår for mange diskussioner om den slags, så ender vi ultimativt - hvis vi går for vidt - med forsinkelser," sagde han.

"Det betyder ikke, at det ikke skal diskuteres, men man kan også overdrive netværkets betydning. I stedet skal vi koncentrere os om, hvordan vi bruger det."

Dr. Warren Harch, der er deputy chief defence scientist ved den såkaldte ‘Defence Science and Technology Organisation' (DSTO), tilføjer, at emnet har fået opmærksomhed på forskellige stadier, men at man er nødt at acceptere neutral som 'default-positionen'.

"Bortset fra, at vi ikke er kommet med den udtalelse," erklærer Alan Noble fra Google. "I USA er regeringen gået frem og har sagt, at den støtter neutralitet. Er vi kommet frem til den konklusion med udgangspunkt i regulering eller lovgivning? Nej, vi er da ej."

David Skellern tilføjer, at selv om regeringen bør udtale sig om netneutralitet, så vil det kunne skabe en 'flaskehals' i udrulningen af NBN, hvis man insisterer på det nu.

"Jeg er bange for, at emnet er blevet behandlet fra så mange kanter, at det vil lede til forsinkelser," sagde han. "Der vil komme en flaskehals i udrulningen af NBN."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere