Artikel top billede

Skandaleprojekt giver millionunderskud til Terma

Et fejlslagent offentligt it-projekt er skyld i, at den danske producent af militærteknologi kommer ud af det seneste regnskabsår med røde tal.

Den danske specialist i produktion af militærteknologi, Terma, er kommet ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 25 millioner kroner før skat.

Terma forventede et overskud på 60 millioner, hvilket også var resultatet i forrige regnskabsår, og har således præsenteret et resultat, der er 85 millioner dårligere end forventet.

I en pressemeddelelse forklarer den danske teknologi-virksomhed underskuddet med, at en række regeringer har beskåret deres forsvarsbudgetter i forlængelse af finanskrisen.

Men Terma løb i 2009 ind i en syngende lussing, da det stod klart, at virksomheden ikke kunne overholde tidsfristen på en 300 millioner kroner stor software-ordre til det danske beredskabsnet, SINE.

Stor nedskrivning

Terma forventer fortsat at gennemføre projektet, men ifølge Dagbladet Børsen er den fejlslagne ordre den direkte årsag til underskuddet.

"Vi har valgt at tage cirka 80 millioner kroner i nedskrivning på projektet, fordi vi anvender forsigtige regnskabsprincipper," siger Termas administrerende direktør, Jens Maaløe, til Dagbladet Børsen.

På trods af det skuffende resultat har Terma oplevet en omsætningsstigning på cirka fem procent fra 1,057 milliarder til 1,113 milliarder.

Terma er i øjeblikket involveret i et tæt samarbejde med den amerikanske flyproducenten Lockheed Martin i udviklingen af det kommende jagerfly Joint Strike Fighter, men virksomheden leverer også højteknologi til civile formål.

I 2009 offentliggjorde Terma planer om, at virksomheden i samarbejde med den amerikanske flyproducent Boeing og en række andre danske teknologiproducenter ville starte et såkaldt Boeing-center i Midtjylland, der skal forske i udvikling af avancerede fremstillingsmetoder inden for blandt andet luftfart og energisektoren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer