Computerworld News Service: Tirsdag lancerede Dell planerne for virksomhedens Android-baserede håndholdte tablet Dell Streak og bekræftede desuden, at enheden vil blive opgraderet med den Flash-kompatible Android 2.2 senere i år.
Streak vil blive lanceret i Storbritannien i starten af juni og i USA i løbet af sommeren, men virksomheden tilbød ikke oplysninger om specifikke datoer. Der var heller ikke nyt om prisen eller om de amerikanske operatører.
Dell introducerede Streak i januar under konferencen Consumer Electronics Show, og siden er enheden blevet yderligere præsenteret gennem forskellige udtalelser fra virksomheden og via regelmæssige afsløringer til gadget blogs.
Som forventet vil Dell Streak have en fem tommers WVGA-touchscreen, Qualcomm's 1-GHz Snapdragon processor, 2 GB intern hukommelse, maksimum 32GB ekstern SD-hukommelse, 5 megapixel kamera med LED flash og et indbygget kamera til video chat. Streak vil desuden have 3G, 802.11b/g wi-fi og mulighed for forbindelse via Bluetooth 2.1.
Ved lanceringen vil Streak køre med Android 1.6 (Donut), men enheden vil senere i år blive opgraderet 'over-the-air' til den nye Flash-kompatible Android 2.2 (Froyo), bekræftede en talsperson fra Dell.
Mini-tabletten vil som udgangspunkt være udstyret med applikationer til Facebook, Twitter og YouTube, og med Google Maps som gratis 'turn-by-turn'-navigationssystem.
Hvad der til gengæld glimrede ved sit fravær var nyheder om Dell Looking Glass, som er en syv tommers tablet-computer uden front-facing kamera.
Rygtet vil vide, at specifikationerne for Looking Glass indkluderer en syv tommer skærm med 800 x 480 opløsning, 3G, 802.11 b/g/n wi-fi og forbindelse via Bluetooth 3.0; 4GB RAM; 1.3 megapixel kamera og en valgfri tv-tuner.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen