Et kritisk sikkerhedshul i Apples Safari-browser gør Windows-pc'er sårbare for angreb.
Kode, der kan udnytte hullet, er offentlig tilgængelig, og amerikanske US-CERT råder brugerne til at undgå mistænkelige links og overveje at deaktivere JavaScript i Safari-browseren.
Safari-hullet gør det muligt at køre ond kode på Windows-computere.
"Hullet kan bruges til at eksekvere arbitrær kode, når en bruger for eksempel besøger en særligt opsat hjemmeside, og lukker pop up-vinduer," skriver det danske sikkerhedsfirma Secunia.
Sårbarheden findes i Safari-version 4.0.5 til Windows, men andre versioner kan være berørt.