Måske skal man ikke lægge så meget i det, men efter en lille forsinkelse udkom så endelig den længe ventede rapport "Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten", der kan betegnes som afløseren til Bonnerup-rapporten fra marts 2001.
Rapporten har som formål at dæmme op for de mange statslige it-skandaler og er udarbejdet i samarbejde mellem Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Udover at udrede de mange skandaler i statens it-projekter har rapporten samtidig som formål at fremtidssikre projekterne mod tids- og budgetoverskridelser med en lang række initiativer, hvor professionalisering, projektledelse, risikohåndtering og dialog med leverandørerne står øverst på dagsordenen.
Forfatterne til professionaliseringen af statens it-projekter har skelet specifikt til, hvordan flere store danske virksomheder som eksempelvis A.P. Møller, DSB, Danske Bank, Novo Nordisk og Dong griber deres it-projekter an og på den måde planke de private virksomheders tilgange til projektfasen.
Tre indsatsområder
Overordnet peger rapporten på tre indsatsområder, der skal gøre sig gældende for at få bedre fat i it-projekterne.
Det drejer sig om:
Kompetenceløft og fælles metoder
- baseret på Prince2 til blandt andet estimering af budgetter og rollefordelinger i projekterne. Fokusområdet vil blive styret af en gruppe på fem til syv mand i et såkaldt "Ministeriernes projetkontor".
Fokus på risikofyldte it-projekter
- hvor projekter over 10 millioner kroner bliver vurderet af et såkaldt "It-projektråd", der er udpeget af regeringen. Rådet briefer hvert halve år regeringens Økonomiudvalg over projekterne, der samtidig skal offentliggøres og eventuelt indstilles til eksterne reviews, hvis et projekt er kuldsejlet.
Bedre samarbejde med leverandører og rådgivere
- hvor staten skal til at gennemføre løsere kravspecifikationer og undersøge, hvordan man kan fortolke EU's udbudsregler mindre stramt for at få løsningsorienterede projekter.
Milliardoverskridelse siden 2001
Et af hovedområderne i rapporten er, hvordan staten administrerer sin it-projektledelse undervejs i forløbet.
"Det har virkelig undret de private virksomheder en hel del, at staten afgiver så meget ansvar undervejs i projekterne til leverandørerne og til eksterne konsulenter. De har sagt, at staten med den tilgang ikke er herre i egen butik," forklarer hovedarkitekten bag rapporten, Finansministeriets digitaliseringchef, Lars Frelle-Petersen, til Computerworld.
Han konstaterer tørt, at trods flere store investeringer i eksterne konsulenter har man i årenes løb ikke haft held med at lande projekterne tilfredsstillende.
Tidsplan for implementering af initiativerne
Lars Frelle-Petersen fortæller, at alene ud fra i rapportens ni case-projekter har staten siden 2001 overskredet de oprindelige budgetter på samlet omkring 2,5 milliarder kroner med en lille milliard kroner, hvilket svarer til en budgetoverskridelse på 39 procent.
Tiden er samtidig blevet overskredet med 74 procent i forhold til de oprindelige tidsplaner i projekterne, hvor man også har været nødsaget til at udskifte leverandører og implementere væsentlige ændringer undervejs i processen.
Rutineret rejsehold
For at undgå flere forsinkelser og budgetoverskridelser bliver der i rapporten blandt andet lagt op til, at skal være flere delleveringer og eventuelt opsplitning af projekterne i mindre bidder for at kunne håndtere kompleksiteten.
Derudover skal projektkontoret i langt højere grad end tidligere sørge for, at erfaringer og værktøj bliver genbrugt på tværs af ministerier og styrelser.
Samtidig skal oprettes et statsligt projektledelseshold med et indtil videre ukendt antal medarbejdere bestående af certificerede og rutinerede projektledere, som skal kunne lånes ud til ministerierne og styrelser alt efter behov.
Tanken bag initiativet med en fælles projektleder- og ressourceenhed er, at staten simpelthen tager et større ansvar for egne projekter frem for, at man i it-uerfarne styrelser og ministerier hænger ansvaret på leverandørerne, hvilket rapporten indikerer har været tilfældet indtil nu.
Selv om staten ikke kan matche lønningerne i det private erhvervsliv, påpeger Lars Frelle-Petersen, at selve størrelsen og vigtigheden i projekterne vil kunne appellere til erfarne projektledere. Det betyder samtidig, at staten vil til at spare heftigt på eksterne konsulenter og ekstra-lappeløsninger
Skudt i gang I 2010
Fordi flere områder som eksempelvis mindre omfattende kravspecifikationer kræver træning sender Finansministeriet en række pilotprojekter i søen i løbet af 2010.
Der er indtil videre sat 20 millioner kroner af til at få skudt gang i initiativerne.
Lars Frelle-Petersen fortæller til Computerworld, at forslagene til forbedringer i statens it-projekter i storstilede it-projekter a la den digitale tinglysning kan forventes at blive implementeret i efteråret 2011.
"Vi vil nok stadig se overskridelser af de statslige it-budgetter helt frem i 2020, fordi projekterne er meget komplekse. Men der er ingen tvivl om, at vi til den tid er blevet meget bedre til at håndtere projekterne til den tid," fastslår Lars Frelle-Petersen over for Computerworld.
Han vil dog ikke ud fra det nuværende oplæg fremlægge konkrete besparelser i kroner og øre på bordet, men påpeger, at rapporten meget gerne må danne inspiration i regionerne og i kommunerne.