Artikel top billede

Nintendos overskud falder for første gang i seks år

En lavere efterspørgsel på Wii og DS trækker ned i salgstallene og nettoresultatet hos den japanske producent af spil og spillekonsoller.

Computerworld News Service: Nintendos nettoresultat er faldet for første gang i seks år, idet lavere efterspørgsel på spillekonsollerne Wii og DS, mangel på de store hit-spil og den stærke japanske yen presser virksomheden.

Nintendo, der har hovedkvarter i Kyoto, har offentliggjort et nettoresultat for regnskabsåret fra april 2009 til marts 2010 på 228,6 milliarder yen eller 14,43 milliarder kroner, hvilket udgør et fald på 18 procent i forhold til sidste år. Nettoomsætningen ligger på 88,36 milliarder kroner, hvilket udgør et fald på 22 procent.

Nintendo kæmpede med lave salgstal for Wii'en i regnskabsårets første halvdel men var i stand til at øge efterspørgslen med en prisnedskæring ved indgangen til den afgørende sidste periode i regnskabsåret. Der blev skåret omkring 20 procent af prisen, hvilket hjalp til at øge salget nok til at gøre op for det svagere salg tidligere på året.

Antallet af solgte Wii-konsoller sneg sig op på 20,5 millioner, hvilket er næsten seks millioner konsoller færre end året før.

Europæisk salg faldet med en tredjedel

Der var blandede resultater for den håndholdte spillekonsol DS. Nintendo DS'en oplevede rekordhøje salgstal i Nordamerika, men uændrede salgstal i Japan, mens salgstallene i Europa faldt med omkring en tredjedel, hvilket trak ned i den globale omsætning.

Der blev på verdensplan solgt 27,1 millioner DS'er i løbet af det netop afsluttede regnskabsår, hvilket er fald på 13 procent.

Salget af software oplevede nedgang over hele linjen. Salget af DS-software faldt med 23 procent til 151,6 millioner enheder på verdensplan, hvor der var nedgang i alle regioner. Salget af Wii-software faldt med seks procent til 191,8 millioner enheder med nedgang i alle regioner på nær i Japan.

Nintendo har dog størst indtjening fra udlandet, og at den japanske møntfod står stærkt, trækker ned i det overskud, der kommer fra andre valutaer, når det måles i yen.

Selvom årets regnskab er svagt sammenlignet med sidste og forrige års, så er nettoomsætningen og nettoresultatet virksomhedens tredjebedste nogensinde. De ligger langt over regnskabet fra marts 2007.

Nintendo forventer, at nettoresultatet vil falde igen i det nye regnskabsår. Virksomheden forventer, at omsætningen vil forblive stort set uændret på omkring de 88 milliarder kroner for det regnskabsår, der slutter marts 2011, men at nettoresultatet vil falde med omkring 12 procent til 12,6 milliarder kroner.

Nintendo planlægger i år at lancere en ny version af sin DS, der inkluderer en skærm, der kan vise billeder i 3D. Nintendo 3DS, som den kommer til at hedde, vil for første gang blive fremvist til offentligheden ved den kommende E3-spilmesse i USA og forventes på markedet, før året er omme.

3DS forventes at øge årets salg af DS med omkring 11 procent i forhold til sidste år.

Virksomheden forventer, at salget af Wii vil fortsætte nedad og falde med omkring 12 procent til 18 millioner enheder.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere