Artikel top billede

Intel lægger Arm om markedet for mobil-chips

Intel vil indhente Arms forspring indenfor smartphone- og tablet-chips med nyt chipsæt.

Intel har annonceret et nyt chipsæt baseret på Atom Z6-processoren rettet mod mobile enheder som smartphones og tablet-pc'er.

Moorestown chip-platformen indeholder en enkelt-kerne Atom processor med lavt strømforbrug samt grafik-processor, der er i stand til at vise high-definition video.

Atom-processorerne kommer med clock-frekvenser op til 1,5 gigahertz til smartphones og 1,9 gigahertz til tablet-pc'er.

Intel har tidligere solgt processorer til håndholdte enheder med sin portefølje af Arm-baserede XScale processorer, men Intel frasolgte teknologien til Marvell Technology i 2006. Intel anvender nu Moorestown til at skubbe sin x86-arkitektur kendt fra pc-verdenen ud på håndholdte enheder.

Udfordrer på tablet-markedet

Intel håber, at Moorestown kan udfordre Arms dominans på smartphone- og tablet-pc-markedet.

Arm har et forspring på markedet for tablet-pc'er, hvor mange af leverandørerne har valgt ARM fremfor Intel.
Apple's iPad anvender således den egenudviklede chip A4-chip, der baserer sig på en Arm-processor, ligesom Dell og Lenovo har vist tablet-pc'er baseret på Arm-processorer.

Folkene bag Apples A4-chip dannede selskabet Agnilux, der for nylig blev købt af Google og dermed skabte rygter om en kommende gPad.

Bedre batterilevetid og performance

Ifølge Intel vil Moorestown-baserede tablet-pc'er have fordele frem for Arm-baserede tablet-pc'er. Batterilevetid og bedre performance er nogle af de ting, som Intel slår på.

I forhold til den første generation af Atom-processorplatformen med kodenavnet Menlow, så har Moorestown blandt andet reduceret strømforbruget med en faktor 50, når der ikke er noget workload, oplyser Intel.

Ifølge Intel reduceres strømforbruget med en faktor 2 til 3 ved afspilning af video og browsing på internettet.

Performance er også forbedret ifølge Intel. Eksempelvis er JavaScript-performance blevet øget med en faktor 4 i forhold til "industri-ledende smartphones", som Intel udtrykker det uden at præcisere nærmere.

Understøttelse af Android, Moblin og Meego

Intel nævner, at Android, Moblin 2.1 og Meego 1.0 understøttes af den nye platform, men nævner ikke noget om Windows.

Arms topchef har tidligere udtalt, at Intel er langt bagud på smartphone-området. Med sit nye Moorestown-udspil prøver Intel at ændre på det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis