Artikel top billede

AMD kæmper mod Intel på processorpriser

AMD's nye seks-kernede processor er væsentligt billigere end Intels.

Computerworld News Service: Advanced Micro Devices forsøger at få et forspring over Intel på priserne med virksomhedens seneste seks-kernede Phenom II X6-processor til stationære pc'er.

AMD har lanceret to X6-processorer, der begge er væsentligt billigere end Intels seneste seks-kernede Core i7-980XM til stationære pc'er, som blev offentliggjort i sidste måned. Phenom II X6 1090T kører ved 3,2 gigahertz og koster i USA 295 dollars, hvilket direkte omregnet i dagens kurs er knap 1.650 kroner, mens 1055T kører ved 2,8 gigahertz og koster 199 dollars eller godt 1.100 kroner. Intel's Core i7-980XM koster til sammenligning ifølge en prisliste [pdf] på Intels website 999 dollars eller godt 5.550 kroner.

X6-chippene er målrettet computerspillere og andre entusiaster, der er ude efter højt ydende stationære, fortæller Adam Kozak, der er platform-marketingchef hos AMD. Disse processorer er AMD's hidtil hurtigste fra desktop-produktlinjen.

Kozak erkender, at Intel's Core i7-980XM vil være hurtigere til visse trådede beregningsopgaver, men man får mere smæk for skillingen med AMD's seks-kernede produkter. Man vil som køber kunne konfigurere højt ydende stationære til gaming, til hvad Intels processor koster i sig selv.

"Intels seks-kernede modpart er hurtigere, men det handler om, hvad man får for pengene," siger Kozak.

Ydelse kontra pris

Entusiast-segmentet har det med at bedømme et system ud fra ydelse, men prisen er også en differentierende faktor for de med færre midler, påpeger Dean McCarron, der er chefanalytiker hos Mercury Research.

AMD's chip har en fordel på ydelse i forhold til pris, men hvis man udelukkende går efter ydelse, er man nok loyal over for Intels processorer, vurderer han. Men entusiast-markedet er småt, og Intel vil sandsynligvis ikke foretage drastiske prissænkninger eller ændringer i arkitekturen, selvom AMD konkurrerer skarpt på pris, vurderer han.

"Der er ikke særlig meget, der ansporer Intel til at ændre i prislejerne," siger han.

AMD har allerede udgivet de seks-kernede Opteron-processorer til servere med kodenavnet Istanbul og lancerede i sidste måned de 12-kernede serverprocessorer med kodenavnet Magny-Cours. X6 er baseret på Istanbuls design, oplyser Kozak. Den nye processor vil have seks megabyte L3-cache og trække op til 125 watt.

X6-processorerne indeholder AMD's nye Turbo Core-teknologi, som øger hastigheden med op til 500 megahertz. Med denne teknologi kan 1090T nå op på 3,6 gigahertz, mens 1055T vil kunne nå op på 3,3 gigahertz.

X6-processoren er en del af AMD's Leo-platform, der inkluderer et ATI 5000-grafikort. Brugerne vil kunne tilslutte op til seks skærme til systemer med disse grafikkort, oplyser Kozak. Grafikkortene understøtter DirectX 11, som bør forbedre grafikken og ydelsen i applikationer i Windows 7, fortæller han.

Stationære med Phenom II X6-processorer vil dog også fungere sammen med grafikkort fra Nvidia.

Pc-producenter såsom CyberPower, Velocity Micro og iBuyPower lancerer systemer baseret på Leo-platformen, fortæller AMD.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere