Artikel top billede

Traen-ejer trods regnskabs-mystik: Det ser godt ud

Det går rigtigt godt for Traen, lyder det fra selskabets ejer trods regnskabseksperts undren. Se ejerens argumenter her.

Kapitalfonden Dansk Kapitalanlæg, der ejer ESDH-leverandøren Traen, afviser blankt, at selskabet skulle være i problemer, hvilket du kan læse mere om her.

En professor fra CBS advarer ellers om mulige problemer efter at have analyseret selskabets regnskab.

"Traen har med Dansk Kapitalanlæg en robust ejer i ryggen samt gode finansielle partnere. Der er lagt en plan for udvikling af selskabet, som Traen til fulde lever op til," siger managing Partner Lars Dybkjær fra Dansk Kapitalanlæg.

Købstilbud

Samtidig afviser Lars Dybkjær, at andelen af immaterielle aktiver i forhold til samlede aktiver er bemærkelsesværdig høj.

"De immaterialle aktiver afspejler dels, at Traen har en række værdifulde software-produkter og dels den goodwill, som er knyttet til selskabets kunder og fremtidige indtjening med videre."

"Værdierne er blandt andet baseret på konkrete købstilbud, som blev indhentet op til salget til Dansk Kapitalanlæg og afspejler derfor, hvad markedet synes, at virksomheden er værd," siger han.

Impairment test

Kapitalfondens mand påpeger, at der desuden er udarbejdet en såkaldt impairment test i forbindelse med vurdering af den bogførte værdi af de immaterielle anlægsaktiver.

"Selskabets revisorer har godkendt denne i forbindelse med revision af årsrapporten uden anmærkninger. Virksomheden genererer tilstrækkelig cash flow i forhold til de bogførte værdier af selskabets immaterielle anlægsaktiver."

Kan leve op til forpligtelser

"Traen, der netop har afsluttet første kvartal af 2010, er foran budgettet, laver et fint resultat og genererer et pænt cash flow over det forventede," siger han.

Lars Dybkjær slår fast, at samarbejdspartnere og andre roligt kan samarbejde med Traen fremadrettet.

"Vi afviser kategorisk, at Traen ikke skulle være i stand til at leve op til sine forpligtelser. Det har Traen gjort de sidste mange år, og det vil vi fortsætte med," siger Lars Dybkjær.

Turn around - og alt går efter bogen

Han peger på, at selskabets egenkapital er positiv, driften og økonomien er "sund, og virksomheden er inde i en meget positiv udvikling".

Traen blev overtaget af kapitalfonden Dansk Kapitalanlæg i begyndelsen af 2009.

I de første sidste seks måneder af 2009 havde selskabet en omsætning på 65 millioner kroner og et underskud på en halv million kroner.

"Med den turnaround, Traen har gennemført, er det vigtigt at skelne mellem første og andet halvår 2009," siger han.

Han peger på at driftsresultatet (EBITDA, red.) for andet halvår 2009 var 12 millioner kroner, "hvilket er et meget flot resultat".

"Der er genereret et pænt positivt cash flow i perioden. Når det samlede resultat var et lille minus, skyldes det afskrivninger," forklarer han.

I første kvartal af 2010 er den positive udvikling fortsat, fortæller han.

Gæld afvikes

Han oplyser, at Traens samlede rentebærende gæld udgør cirka 148 millioner kroner "og afvikles som aftalt med selskabets finansielle samarbejdspartnere".

"Traen har en sund drift og generer et pænt positivt cash flow. Der er fuld opbakning fra selskabets finansielle samarbejdspartnere, og ingen som helst grund til, at kunder og samarbejdspartnere behøver at være bekymrede."

"Vi vil kategorisk afvise at selskabets samarbejdspartnere løber en risiko i forhold til samarbejdet med Traen. Driften er sund, virksomheden genererer et pænt positivt cash flow med plads til gældsafvikling og har fuld opbakning fra selskabets finansielle samarbejdspartnere," lyder det.

Endelig bliver det ellers kuldsejlede CAP-projekt også forsvaret.

"Projektet er nu færdiggjort, og Traen har udnyttet sin option på at tage projektet tilbage," siger han.

"Det er naturligvis ærgerligt, at det har været så dyrt at få udviklet systemet. Til gengæld har Traen nu et unikt standard rammesystem til digitalisering i den offentlige sektor, som vi forventer at få stor glæde af fremadrettet," siger Lars Dybkjær.

Ser godt ud for Traen

Alt i alt ser Lars Dybjær tilsyneladende ingen probelmer for Traen.

"Det ser faktisk rigtig godt ud for Traen," siger han.

Han peger igen på virksomhedens driftsresultater, en god kundekreds og flere markedsledende software produkter.

"Traen har en veltilpasset organisation med dygtige medarbejdere og har med succes gennemført en omstillingsproces, som gør at selskabet i dag har driftsresultater, som kan måle sig med de bedste i markedet," lyder det afslutningsvis fra Lars Dybkjær.

Læs også:Traen-regnskab får øjenbrynene til at løfte sig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere