Artikel top billede

Hemmelig antipirat-aftale på vej frem i lyset

Efter lang tids lukkede forhandlinger om en global antipirat-aftale er det første udkast til aftalen nu på vej ud til offentligheden. Se overskrifterne her.

Den internationale antipirat-aftale ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) har længe været omgærdet af hemmelighedskræmmeri, idet forhandlingerne er foregået bag lukkede døre.

Selvom EU tidligere har mørklagt indholdet af aftalen, ser det nu ud til, at der vil blive åbnet op i denne uge.

Det sker i forbindelse med, at den ottende ACTA-forhandlingsrunde netop har fundet sted i New Zealand med deltagelse af Australien, Canada, Japan, Korea, Mexico, Marokko, Singapore, Schweiz, USA og EU.

"…der var en generel oplevelse af, at forhandlinger nu er kommet til et niveau, hvor et offentligt udkast vil hjælpe processen frem mod at nå en endelig aftale," meddeles det på EU's hjemmeside.

Aftalen deler vandene

I EU-meddelelsen står, at der onsdag vil blive offentliggjort et dokument, der vil vise, hvad man indtil nu er nået frem til.

Det fremgår dog også, at man er enige om, at de enkelte landes og organisationers holdninger til ACTA fortsat skal behandles fortroligt.

Den nye tilgang til offentlige informationer kommer efter, at EU i sidste måned i en afstemning besluttede, at der skulle være mere åbenhed om den omstridte antipirat-aftale.

ACTA har hele tiden delt vandene. Alle er enige om, at pirateri er noget skidt, men specielt telebranchen har råbt vagt i gevær, fordi man frygter konsekvenserne af aftalen.

Blandt andet har der været tale om den såkaldte three-strikes-model, der vil betyde, at internet-udbydere skal have ansvaret for kundernes brug af internettet - og gribe ind, hvis kunderne bryder ophavsretsloven. Herhjemme har ikke mindst TDC udtrykt bekymring i forbindelse med de dokument-læk, der er kommet for dagens lys under de ellers lukkede forhandlinger.

Her er løfterne:

Selvom det først er senere i denne uge, at den egentlige ACTA-status vil blive offentliggjort, forsøger EU allerede nu at afdramatisere aftalens indehold ved at aflive nogle af de rygter, der har floreret undervejs i forhandlingsprocessen.

"ACTA vil ikke gribe ind over for en underskrivers muligheder for at respektere sine borgeres fundamentale rettigheder og friheder," hedder det blandt andet.

"Der er ikke noget forslag om at tvinge ACTA-deltagere til at kræve grænsemyndigheder, der skal undersøge rejsendes bagage eller deres personlige, elektroniske enheder for ulovligt materiale," står der videre.

Der har tidligere været rygter om, at eksempelvis en iPod med ulovlig musik skulle kunne konfiskeres ved grænsen - hvilket EU dog også tidligere har afvist kunne komme på tale.

Mest opsigtsvækkende er det nok, at EU i den tekst, der blev lagt ud fredag, helt afviser, at der med ACTA kan blive tale om den såkaldte three-strikes-model over for netpirater.

"Mens deltagerne (i ACTA, red.) anerkender vigtigheden af at svare igen på udfordringen med internet-pirateri, bekræfter de, at ingen deltager foreslår, at det skal være et krav til regeringer at give mandat til en "gradueret svar"- eller "three strikes"-tilgang til copyright-brud på internettet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering