Artikel top billede

Her er årets vindere af digitaliseringsprisen

Tre offentlige it-projekter vinder årets digitaliseringspris. Se vinderne her, og hvad der gør deres projekter værd at fremhæve.

Rudersdal Kommune, Skat og Økonomistyrelsen er årets vindere af digitaliseringsprisen.

Digitaliseringsprisen uddeles til offentlige it-projekter, der er nyskabende og succesfulde. Prisen uddeles i tre kategorier: Borgerprisen, virksomhedsprisen og specialprisen.

"Igen i år har det været mange kvalificerede ansøgere til priserne. De nominerede og vinderne afspejler på mange måder bredden og dybden i digitaliseringen i den offentlige sektor anno 2010," siger Morten Hartmann, manager i Rambøll Management Consulting, der er medarrangør.

Mobile borgere

Borgerprisen går til Rudersdal kommune for deres MobilRude-løsning. Den gør det muligt for borgere og medarbejdere i kommunen at få adgang til en række informationer på deres mobiltelefon.

Blandt andet kan man få meddelelser fra daginstitutionen, information fra hjemmeplejen til pårørende, skoleskema og lektier til eleverne og info om affaldsafhentning.

Løsningen har fokus på at udbygge de kanaler, kommunen bruger til at give borgerne relevant information.

Nem indberetning

Skat vinder virksomhedsprisen for sit store eIndkomst-projekt. eIndkomst er et register, der indeholder detaljeret information om alle danskeres indkomstforhold.

Indberetning af oplysningerne sker kun én gang ét sted og sikrer, at ingen skal indberette de samme oplysninger flere gange til forskellige offentlige myndigheder.

eIndkomst har med sin høje grad af automatisering i forhold til indberetninger været en stærk drivkraft for digitaliseringen af private virksomheders interne administration.

Standardiseret rejseafregning

Økonomistyrelsen har vundet specialprisen 2010 for sin RejsUd-løsning, som digitaliserer og standardiserer arbejdsgangene omkring rejseafregning på tværs af statens institutioner. Systemet er med til at sikre en nemmere registrering af rejseudgifter.

RejsUd har med digitalisering og standardisering af processer, der tidligere var meget forskellige, gjort det muligt at opnå store besparelser. Forventningen er således at spare i størrelsesordenen 17 millioner kroner på tværs af de cirka 150 statslige institutioner.

Bag digitaliseringsprisen, der i år uddeles for femte gang siden 2004, står KMD, Rambøll Management Consulting og HP i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, Den Digitale Taskforce/Finansministeriet, KL og Danske Regioner.

Årets dommerkomite var:

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og private ansatte.

Peter Mogensen, politisk kommentator og redaktionschef, Politiken.

Morten Bangsgaard, administrerende direktør, IT-Branchen.

Du kan læse om sidste års vindere her: Her er de bedste offentlige it-projekter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren