Artikel top billede

Skærmdump fra den russiske udvekslingstuderende Mikhails blog.

Nordkorea bygger Linux-operativsystem

Den nordkoreanske befolkning skal overvåges gennem et hjemmebygget og Linuxbaseret styresystem. En russisk studerende har fået fingrene i styresystemet, der er dateret i år 99.

Nordkorea har længe arbejdet på et Linuxbaseret styresystem "Pulgyn Peulh", som oversat til dansk betyder "Røde Stjerne".

Nu har en russiske udvekslingsstuderende og blogger, der går under navnet Mikhail, fået fingrene i styresystemet for den beskedne sum af 27 kroner i det lokale informationskontor fem minutters gang fra hans residens på et nordkoreansk vandrehjem.

Ifølge Mikhails blog findes Røde Stjerne i både server- og i en klientversion, og det er sidstnævnte version, han har fået fat i.

Styresystemet er blevet bygget på ordre fra landets leder Kim Jong Il, og i readme-filen er der da også en lille hilsen fra Kim Jong Il, der har skrevet: "Du skal starte et system baseret på Linux-kernen i vores [koreanske] stil".

Røde specifikationer

Røde Stjerne-systemet kræver minimum Pentium III 800 Mhz, 256 Mb RAM og 3 gigabyte harddisk for at kunne køre.

Derudover så kommer systemet med en Firefox-lignende browser "Nenara" (Mit Land), en OpenOffice-lignende kontorpakke og videoafspiller samt en række applikationer, der ifølge Mikhail i høj grad ligner Microsoft-pendanter, lige som der også findes en Windows-emulator indbygget i Røde Stjerne.

Microsoft sælger dog ikke programmer til Nordkorea og blandt andre den amerikanske regering har forbudt upload af open source-kode til indbyggere i en række lande, der også inkluderer Nordkorea.

Det tager omkring 15 minutter at installere Røde Stjerne, og systemet starter med en populær koreansk folkesang samt bruger en kalender med tidsregning efter landets stifter Kim Il-sung, der blev født i 1912. Derfor befinder Røde Stjerne-styresystemet sig i år 99.

Bygget til overvågning

Ifølge BBC har de sydkoreanske nabo og mangeårige fjende også haft fingrene i Røde Stjerne, og her går anmeldelsen blandt andet på, at operativsystemet er bygget til at overvåge brugeren.

Den nordkoreanske computer- og internetaktivitet kan endnu ligge på et ret lille sted, og nettrafikken er i lighed med eksempelvis Kina heftigt udsat for statslig censur.

Både USA og Sydkorea havde dog sidste sommer Nordkorea under heftig mistanke for forsøg på at føre cyberkrig med distributed denial of service-angreb (DDoS).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere