Artikel top billede

Hjem-IS-biler skal levere internet til din hoveddør

Hjem-IS bliver med et overraskende opkøb af den første frie 4G-licens til lynhurtigt internet konkurrent på det mobile hotspot-marked.

Ding-ding-ding.

Den lyd kommer danskerne snart til at forbinde med andet end lysten til en is.

Hundreder af blå Hjem-IS varevogne bliver nemlig med et overraskende opkøb af den første frie 4G-licens i Danmark med et slag en vigtig konkurrent på det mobile hotspot-marked i Danmark.

Firmaet vil med den avancerede radioteknologi sikre lynhurtigt internet fra de blå varevogne på villaveje i hele landet.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort kontrakt hos IT- og Telestyrelsen, som Computerworld har fået adgang til.

Trecifret millionbeløb

Ifølge kontrakten har Hjem-IS investeret et hemmeligt trecifret millionbeløb i den eftertragtede LTE-licens, som giver adgang til at bruge de nye 4G-frekevenser i seks år.

4G-udrulningen har i Danmark hidtil ladet vente på sig, formentlig på grund af aktørernes forventning om milliardafgifter på licenser og forsinkede auktioner.

Hos Hjem-IS vil udviklingschef Jan Hansen ikke kommentere prisen, men fortæller at investeringen skam er alvorligt ment.

"Vores vogne kører i forvejen på enhver villavej i Danmark. At vi nu vil kunne levere både is, især klasikkeren is-båd og internet til kunderne, jamen så er det jo bare fantastisk," siger Jan Hansen.

Hul i markedet

Firmaet, der siden midten 1970'erne er nået helt ud til dørene på landets villaveje, har med LTE-licensen fundet et hidtil overset hul i det danske marked for hurtige internetforbindelser, vurderer teleekspert Torben Rune.

Netop lynhurtigt internet den sidste kilometer ud til kunderne har i årevis været en gordisk knude for internetbranchen, især i yderdistrikterne.

At problemstillingen endnu ikke er løst, fremgår med tydelighed af den seneste rapport fra Højhastighedskommissionen.

Ifølge udviklingschef Jan Hansen skal selve distributionen af internetforbindelsen til kunden baseres på den såkaldte Mesh-teknologi, der skal binde Hjem-IS-biler sammen i et stort, rullende netværk, som kunderne kan koble sig trådløst på fra mobiltelefoner og computere.

Teknologi fra militæret

Teknologien er oprindeligt udviklet af det amerikanske militær, men kendes også fra den banebrydende 100-dollar bærbare, hvor teknologien gør det muligt for skolebørn i den tredje verden at dele en enkelt internetforbindelse over større afstande.

"Det er klart, at netop den mobile mulighed for distribution af så hurtige forbindelser med de nye frekvenser giver helt eminent forspring i markedet," siger Torben Rune.

Han forklarer, at det er netop de særlige frekvenser, som 4G indeholder, kombineret med en mesh-struktur, der nu gør den overraskende plan fra Hjem-IS mulig.

"Med så lokal udsendelse af signaler er hastigheder på mere end 150 megabit i sekundet ikke utænkeligt," siger han.

Ud over gratis internet til kunderne vil Hjem-IS også selv benytte den avancerede internetopkobling, som giver firmaet mulighed for at udvikle en mere avanceret flådestyring, kvalitetskontrol og udvikling af nye services til kunderne, fortæller Jan Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere