Artikel top billede

IBM anklages for monopol på mainframe-markedet

IBM er nu røget ud i sin tredje, europæiske monopol-sag. Virksomheden TurboHercules anklager IBM for at fryse mindre firmaer ude.

Computerworld News Service: Den tredje monopol-anklage mod IBM's mainframe-forretning er netop anlagt ved Europa-Kommissionen, hvilket sætter en streg under virksomhedens mange juridiske problemer i Europa.

Den unge virksomhed TurboHercules, der er et fransk firma på markedet for open source-baserede mainframe-computere, anklager i en udtalelse IBM for at knytte sit eget styresystem sammen med mainframe-hardware og dermed fryse de mindre konkurrenter ud af markedet.

"Denne fremgangsmåde forhindrer TurboHercules i udbyde sine produkter til de mainframe-kunder, der ønsker en open source-løsning," lyder det fra Roger Bowler, der er bestyrelsesformand ved TurboHercules.

IBM forsvarer sig ved til gengæld at anklage TurboHercules for at forsøge at snylte på IBM's mainframe-investeringer.

"TurboHercules er en 'emulations'-virksomhed, der forsøger at få en gratis tur med udgangspunkt i IBM's mainframe-investeringer ved at markedsføre systemer, der kopierer mainframes fra IBM," bedømmer virksomheden i en udtalelse.

IBM sammenligner TurboHercules' opførsel med den slags virksomheder, der "lever af at sælge billige kopier af mærkevare-tøj."

Kommissionen ville ikke umiddelbart bekræfte modtagelsen af klagen.

TurboHercules-sagen kommer efter lignende monopol-anklager, der er blevet indledt af to mindre IBM-konkurrenter, PSI og T3 Technologies. Ærkerivalen Microsoft havde andel i PSI, men virksomheden blev senere opkøbt af IBM. T3 tæller stadig Microsoft blandt sine aktionærer.

"Tyder på et mønster"

Sidste år indledte det amerikanske justitsministerium en monopol-undersøgelse af IBM's dominerende rolle på mainframe-markedet. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af en klage fra handelsgruppen ‘Computer and Communications Industry Association' (CCIA), der har Microsoft blandt sine medlemmer.

"De mange europæiske anklager - den sidste endda fra en open source-baseret virksomhed - tyder på et mønster i IBM's opførsel rettet mod enhver, der kunne true firmaets monopol," siger Erika Mann, der er executive vice president for CCIA og leder af organisationens europæiske kontor i Bruxelles.

"Vi håber sammen med resten af branchen, at IBM ændrer kurs og vælger at respektere sine forpligtelser over for både offentligheden i det hele taget og det europæiske parlament ved at licensere alle de patenter, som IBM mener er nødvendige for at anvende Hercules på fornuftige og ikke-diskriminerende betingelser," tilføjer hun.

IBM fastslår i en udtalelse, at virksomheden har "fuldt ud ret til at beskytte intellektuelle rettigheder og de teknologi-investeringer, som vi har foretaget."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren