Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Gartner fraråder Android på din business-telefon

Googles Android-platform er uegnet til erhvervsbrug, fordi mobilplatformen mangler fundamental sikkerhedsunderstøttelse, mener Gartner.

Selv om analysehuset Gartner spår Googles mobilplatform Android en lys fremtid, så er det ifølge Gartner-analytiker Leif-Olof Wallin endnu for tidligt at satse på Android til erhvervsbrug.

Det skyldes, at Android-telefonerne mangler sikkerhedsunderstøttelse på en lang række områder.

"Android går ikke i en forretningssammenhæng. Hvis man kigger på e-mail-implementeringen i Android, så fungerer selve replikeringen glimrende, men ingen af de sikkerhedspolitikker, der normalt er implementereret, virker," siger Leif-Olof Wallin, der er research vicepræsident hos Gartner.

Han understreger, at det blandt andet drejer sig om at sætte passwords, password time out, fjernlåsning og muligheden for at slette indholdet på smartphonen, hvis den bliver tabt eller stjålet (remote wipe).

Dyrt og svært at rette

Leif-Olof Wallin har spurgt de største Andoid-leverandører som HTC og Motorola om Android-sikkerhedsproblemerne, men ingen af selskaberne er endnu vendt tilbage med et svar.

"En del af udfordringen er jo, at mail-delen er en integreret komponent af Android. Mail-synkroniseringen ligger i selve operativsystemet. Problemerne bliver derfor manglende sikkerhed, fordi det er svært og dyrt for mobil-leverandørerne at komme så dybt i operativsystemet og rette," forklarer Gartner-analytikeren.

Han peger på, at det er op til Google at fikse problemet.

"Google er vanvittigt dygtige til at drive et økosystem, men selskabet er jo ikke specielt vant til at udvikle produkter til professionelt brug. Først ser vi produkter til forbrugere og nogle år efter kommer den professionelle version, som vi også har set med Google Apps," fortæller Leif-Olof Wallin.

Gartner-analytikeren vurderer samtidig, at den manglende sikkerhed til forretningsbrug i første omgang ikke vil skade Android særlig hårdt, fordi kun 10 procent af alle smartphones bliver indkøbt til erhvervsbrug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere