Artikel top billede

Ja, jeg vil gerne arbejde for, at EU-parlamentet inddrages og informeres," sagde Lene Espersen (K) på mødet i Europaudvalget.

Lene E. får grønt lys til omstridt antipirat-aftale

Europaudvalget gav fredag udenrigsminister Lene Espersen (K) lov til at indgå en "effektiv og ensartet international håndhævelse af immaterielle rettigheder."

Europaudvalget gav fredag udenrigsminister Lene Espersen (K) mandat til at indgå den omdiskuterede antipirat-aftale ACTA.

Det skete efter, hvad ministeren selv kaldte "en grundig drøftelse" på et samråd.

Kun Enhedslisten stemte imod mandatet, som blev givet efter en række konkrete forsikringer fra ministeren om indholdet af antipirataftalen.

Mandatet blev givet på et stærkt forsinket møde, hvor udenrigsminister Lene Espersen overfor medlemmerne af Europaudvalget blandt andet garanterede, at hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at sikre information og inddragelse af EU-parlamentet i forhold ACTA-forhandlingerne.

Klare svar

Lene Espersen understregede dog, at det ikke er muligt at offentliggøre dokumenter fra forhandlingerne.

"Vi har aldrig modsat os åbenhed, men man må respektere lukkede forhandlinger," sagde ministeren under mødet og svarede også klart og bekræftende på et andet spørgsmål om ACTA:

"Ja, jeg vil gerne arbejde for, at Europa-Parlamentet inddrages og informeres, og det gør en klog EU-Kommission også. Det er klogt og rigtigt at sørge for, at Europa-Parlamentet inddrages," sagde udenrigsministeren til Socialdemokraternes Yildiz Akdogan.

Ministeren gav flere gange garantier for, at aftalen forhandles i EU-regi med de retsstillinger, som det betyder.

Særligt lagde udvalgsmedlemmerne i spørgsmålene til Lene Espersen vægt på at få garanteret, at aftalen ikke vil betyde, at EU-borgere kan fratages deres internetforbindelse uden en domstolsafgørelse.

Dette bekræftede ministeren overfor medlemmerne.

Også på spørgsmålet om, hvorvidt antipirataftalen vil betyde, at telebranchen skal være en slags internetpoliti blev afvist af ministeren.

"Internetudbyderne skal ikke til at lave et stykke arbejde, som er domstolenes arbejde. Det er ikke vores hensigt og ikke det, vi arbejder efter," sagde ministeren.

Ser spøgelser

Efter mødet fortæller Per Dalgaard, der på Europaudvalgsmødet repræsenterede regeringsstøttepartiet Dansk Folkeparti, at han følte sig tryg og grundigt informeret ved det lukkede samråd med ministeren forud for mandatafgivelsen på europaudvalgsmødet.

"De, som har haft så store bekymringer, de har set spøgelser. Der er simpelthen ikke nogen problemer i den ACTA-lovgivning, som man vil gennemføre," siger Per Dalgaard.

Per Dalgaard fortæller, at ACTA ikke vil betyde nogen ændringer i forhold til den gældende lovgivning på området i dagens Danmark

"Der er heller ikke problemer med softwarepatenter. De undergår ikke nogen ændringer i forbindelse med det her. Så alle de it-folk, som har mailet til mig, de ser spøgelser," siger Per Dalgaard.

Se tv fra mødet i Europaudvalget her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere