Artikel top billede

XP taber terræn, konkluderer undersøgelse

Virksomhederne slipper nu endelig taget i Windows XP og varmer op til Windows 7, siger analysefirma.

Computerworld News Service: "It-afdelingerne har virkelig haft en kærlighedsaffære med XP hen over årene," siger Diane Hagglund, der er senioranalytiker ved Dimensional Research og forfatter til en undersøgelse af flere end 900 it-professionelle i januar.

"Det var bare et fantastisk styresystem. Det fungerede for dem. Men den følelse er ved at forsvinde nu," tilføjer hun.

Ifølge Diane Hagglund fortalte 60 procent, at de var mere bekymrede ved tanken om udgifterne og det data-tab, der kan forekomme ved migrationen til Windows 7 end ved tanken om at blive ved med at støtte det næsten ni år gamle Windows-operativsystem.

De resterende 40 procent havde det lige modsat og fortalte, at det bekymrede dem mere at skulle blive ved med at holde XP i hånden end at migrere til Windows 7.

Selv om majoriteten stadig er med XP på dette punkt, så peger trenden mod Windows 7, påpeger Diane Hagglund. I april 2009, da Dimension gennemførte en lignende undersøgelse og stillede det samme spørgsmål til it-administratorer, var 72 procent på XP's side og kun 28 procent med Windows 7.

Med andre ord, en ud af hver sjette af de it-medarbejdere, der sidste år foretrak XP frem for Windows 7, er altså blevet omvendt af det nye styresystem i løbet af de sidste ni måneder.

"Windows 7 er tiltrækkende for flere og flere virksomheder," sagde Diane Hagglund.

"En del af det, der sker med XP, tror jeg, kan sammenlignes med, når man er sammen med sin partner, fordi der ikke er andre muligheder. Men nu findes der en anden derude," forsætter hun og sammenligner Windows 7 med en yngre trofæ-kone.

Udfordringen med at vippe Windows XP af pinden vil nok blive nemmere i takt med at supportens pensionering kommer tættere på; Microsoft stopper udsendelsen af sikkerhedsopdateringer til det aldrende styresystem i april 2014.

Men den stigende tro på Windows 7, som Microsoft lancerede sidste oktober, er en endnu større faktor, vurderer Diane Hagglund.

"Stemningen omkring Windows 7 har været rigtig positiv, særligt når man sammenligner den med Vista," siger hun.

Diane Hagglund fremhævede nogle af resultaterne fra undersøgelsen for at understøtte sit synspunkt. Næsten dobbelt så mange it-professionelle planlægger at skifte til Windows 7, i forhold til hvor mange der sagde det samme, da Vista var det tilsvarende sted i sin karriere.

Chokeret over svar

Og tiltroen til Windows 7 er også steget, siden styresystemet kom på gaden. Sidste april svarede 67 procent af de adspurgte, at de var bekymrede ved tanken om det nye styresystem; i år var kun 56 procent af samme mening.

"Forskellen er, at styresystemet nu er udkommet," og at folk har fået lov til selv at opleve det, sagde Diane Hagglund, da hun skulle forklare, hvorfor nogle it-professionelle har skiftet mening om Windows 7.

"De har prøvet det derhjemme, mange af dem, længe inden det blev relevant for dem rent professionelt, så de kender det."

De specifikke bekymringer i forhold til Windows 7 har på samme måde ændret sig. Mens 62 procent af de adspurgte sidste april fortalte, at de var bekymrede over Windows 7's stabilitet, og 47 procent udtrykte bekymringer over styresystemets performance-evner, så er tallene fra i år faldet til henholdsvis 41 procent og 25 procent.

"Det, jeg læser ud af de tal, er, at Microsoft har gjort sit arbejde godt," siger Diane Hagglund og tilføjer: "eftersom de bekymringer i forhold til Windows 7, som Microsoft har haft mest kontrol over, som for eksempel stabilitet og performance, samtidig er de områder, hvor bekymringerne bliver mindre."

Diane Hagglund fortæller, at der kun var et enkelt af resultaterne, der overraskede hende.

"Jeg var chokeret over, hvor mange, der sagde, at de ikke ville vente på SP1," sagde hun. 46 procent af de adspurgte fortalte, at de ikke ville vente på Windows 7 Service Pack 1 (SP1), før de begyndte at implementere.

"Det lyder måske ikke af meget, men i forhold til it, så det et enormt antal," tilføjer Diane Hagglund med en reference til den tradition, der findes blandt virksomheder, for at vente på den første servicepakke, inden en migration gennemføres.

For to uger siden, da en sædvanligvis pålidelig hjemmeside kunne fortælle, at Microsoft havde droppet planerne om at udskyde Windows 7 SP1, argumenterede Michael Cherry, som er analytiker hos Directions on Microsoft, for, at nu var et godt tidspunkt at begynde at ignorere SP1-traditionen.

"Denne gang kan det vise sig, at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at vente på SP1," vurderede han.

Dimensionals undersøgelse var bestilt af virksomheden Kace, der beskæftiger sig med systemhåndtering, og som blev opkøbt af computerproducenten Dell i sidste måned. Diane Hagglunds rapport kan læses på Kaces hjemmeside (registrering påkrævet).

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere