Det er ikke nødvendigt at gemme alt.
Mange danske firmaer kan faktisk få glæde af at barbere storage- og backup-mængderne ned. Ikke mindst, hvis informationerne skal transporteres til en ekstern udbyder via nettet.
"Arkivering er ikke svaret på alt. Datamængderne vokser meget hurtigt, og mange gemmer for ukritisk. En analyse af, hvad der gemmes, kan spare penge og gøre det nemmere at genskabe miljøet, hvis det går ned. Irrelevante data nedsætter restore-hastigheden, og gør systemet mindre effektivt."
Sådan lyder det fra Kim Lohse, der er leder af storage- og backup-teamet i Siemens IT Solutions and Services, der siden 1999 har udbudt løsninger til on-demand-storage og -backup via nettet samt mulighed for at huse hele it-systemer for store og mellemstore firmaer.
Tjenester, som mange danske virksomheder i de senere år er begyndt at udbyde.
"Det første man bør gøre, inden informationerne flyttes ud af huset, er helt basalt at finde du af, hvad og hvor meget der er vigtigt at gemme. Arkivering kan være godt, men det løser langt fra alle problemer," vurderer han.
"Jeg kender flere eksempler på, at virksomhederne gemmer så mange data, at de ikke kan finde rundt i dem. Her er oprydning en bedre løsning end arkivering. Man bør stille sig selv spørgsmålet: Er det virkelig nødvendigt at gemme disse informationer i fem år - eller er tre måneder mere hensigtsmæssigt?"
Data på dansk grund
Hos Siemens, der er geografisk placeret i Taastrup vest for København, benytter man sig primært af lokale datacentre til opbevaring af informationerne.
"Vi beholder alle data inden for landets grænser og flytter i stedet kompetencerne rundt," fortæller Kim Lohse.
"Det betyder, at nogle teknikere, der geografisk er placeret i Tyskland, godt kan administrere servere, der står i Danmark."
"Vi har dedikerede servere til de enkelte virksomheder, der tilgår os via nettet således, at når en virksomhed sender backup'en af sted, står der en eller flere servere, der kun behandler dette firmas informationer. Det giver tryghed, og det er samtidig nemt for os," siger han.
"Vi taler dog meget om cloud computing i Siemens, og vi er langt med vores planer og stategier, men begrebets indhold afhænger af løsningen. Taler man rigtig cloud computing, som Amazon eksempelvis udbyder, er der både fordele og ulemper ved teknologien. Remote backup og -storage er kun en lille del af det samlede cloud-begreb, og cloud computing vil kunne leveres på et utal af forskellige måder afhængig af kundens behov."
"Set fra vores side er der nogle klare fordele ved at beholde data i lidt mindre og lokale it-systemer. Rigtig mange af vores kunder vil helst have, at deres data bliver i landet, fordi der kan være tvivl om lovgivning i forbindelse med opbevaring uden for grænserne," fortæller Kim Lohse.
"Der er et problem med manglende standarder i forbindelse med cloud computing, men det springer vi over i vores løsninger, der i øjeblikket bedre kan kaldes infrastruktur as a service eller platform as a service."
Penge at spare ved store datacentre
På den anden side har cloud computing en klar fordel på grund af sin størrelse.
"Størrelsen af datacentret har en betydning for prisen. Vi har eksempelvis nogle meget store datacentre i Tyskland, som er langt større end dem, vi har og får i Danmark, hvilket gør opbevaringen billigere. Vi har da også løbende en dialog om håndtering af data fra andre lande og flytning af data til andre lande, men danske virksomheder er ret forsigtige med at gøre det."
"Vi arbejder også med de større og mere globale storage-løsninger, eksempelvis i partnerskab med Microsoft og VMware, så vi bevæger os helt klart i retning af rigtige cloud-løsninger, hvilket vores teknologistrateger, heller ikke lægger skjul på, når vi drøfter emnet," fortæller kim Lohse.
Alt kan gemmes
Ved at beholde informationerne i datacentre, der er placeret i Danmark, undgår udbyderne at skulle forholde sig til andre lovgivninger end den danske.
I forbindelse med cloud computing er det ikke på samme måde muligt at koncentrere data ét specifikt sted. Her vil informationerne ofte flyde rundt på forskellige destinationer og i forskellige lande.
Når informationerne er inden for landets grænser, betyder det i teorien, at alt kan sendes og gemmes via nettet. Kim Lohse mener også, at den teori holder i praksis.
"Sikkerheden skal være i orden, uanset om data er følsomme eller ej. Er den ikke det, kan en kunde ikke være tryg ved sin udbyder, og det vil underminere hele denne branche. Det er derfor min opfattelse, at man kan gemme alle typer - også de følsomme - data på denne måde," vurderer han.
Kim Lohse fortæller, at cloud computing er yderst velegnet til backup, men han ser nogle tekniske udfordringer i forbindelse med storage af data, der kan komme for langt væk fra kilden.
"I forbindelse med databaseindhold skal svartiderne være korte," eksemplificerer han.
"Derfor er der nogle fysiske begrænsninger, der gør, at man ikke bare kan opbevare informationerne på Antarktis, selv om det skulle vise sig at være praktisk. Der er krav om svartider på ganske få millisekunder, for at holde arbejdet i gang, og det skal tages med i vurderingen, før man flytter sin storage ud af huset. Sådanne løsninger er ikke bare ligetil, men de skal i øjeblikket kombineres med noget serverplads, der kan tage hånd om hastigheden."
Hvis man vil flytte sine informationer til et datacenter, er den fysiske procedure dog ret enkel.
"Ud fra et sikkerhedsaspekt giver det god mening, at backup'en adskilles fra data," siger Kim Lohse.
"Helt praktisk lader man de eksisterende servere stå hos kunderne og installerer nogle backup-klienter, der kan flytte informationerne til en central placering. Der er naturligvis nogle forudsætninger som eksempelvis båndbredde, der skal være på plads, men det er ofte noget, man ret nemt og billigt kan købe sig til," fortæller han.
Kryptering eller sikker tunnel
Når informationerne skal sendes af sted, har man to forskellige muligheder, der kan anvendes efter behov. Udgangspunktet er naturligvis, at forsendelsen af data sker på forsvarlig og sikker vis.
"Komprimering, deduplikering og kryptering af data kan ske hos kunden, der ligeledes selv kan stå for håndtering af krypteringsnøglerne. Andre vælger at overføre informationerne via en krypteret tunnel - IPsec eller tilsvarende - til vores systemer, der så bearbejder de indkomne data."
"Hvis der er masser af båndbredde, kan den sidste løsning være mest fordelagtig, men ønsker man større kontrol, kan den første model give bedre mening," forklarer Kim Lohse.
Når informationerne er landet i datacentret, behandles de af forskellige teknologier - alt efter behov.
"Er data krypterede som en del af løsningen, sker der ikke så meget andet, end at de opbevares hos os. Det kan ske på dedikerede servere eller i et centraliseret backup-miljø. Data er altid adskilt fra hinanden på separate bånd, og derfor er der ikke en risiko for, at forkerte data bliver sendt retur i forbindelse med gendannelse af et system," siger Kim Lohse.
"Hvis overførslen er sket via en tunnel, er data ikke krypterede, og derfor kan der være behov for at bearbejde dem, når vi modtager dem, men det varierer fra kunde til kunde."
Betalingen for opbevaring af data sker typisk på basis af, hvor meget plads man har behov for.
Dertil skal man lægges udgifter til eksempelvis konsulentydelser, software og hardware i forbindelse med oprettelsen af systemet. Det er også muligt at købe flatrate-abonnementer, hvor man betaler et fast beløb for at bruge den plads, der nu er nødvendig.
