Indhold
En amerikansk penny er lidt mindre end en dansk krone. Dette USB2 ram-drev fra Lexar foreslås som et alternativ til hukommelseskort til mobile enheder |
Lexars ultra-lille USB-drev kan overflødiggøre de små kortlæsere, der i dag er nået op på at skulle håndtere 16 forskellige hukommelseskort-formater.
Lexar håber, at fabrikanterne af mobile enheder i fremtiden vil anvende Lexars nye forslag til et format for mikro-USB-ram-drev.
Enhederne behøver dermed kun et USB-stik af type A og kan slippe for de specielle sokler, som i dag anvendes til de forskellige typer af hukommelseskort.
De mikroskopiske ram-drev kan sættes direkte i en computers USB-port, og derved slipper brugerne for en speciel læser.
Lexar vil have denne type af USB2-drev på markedet i 2005 med en kapacitet på op til en gigabyte og en maksimal overførselshastighed på 480 megabit/s.