Artikel top billede

Danskere ser rødt over disse 20 tech-firmaer

Telebranchen står for skud, når danskerne klager over elektronik. Det er ikke så sært, siger Telekommunikationsindustrien i Danmark. Også Apple er i it-forbrugernes skudlinje.

Se top 20-listen her

"Kom lad os brokke os. Det er nok det, vi har det bedst med," sang TV2-forsanger Steffen Brandt i midten af 1990'erne.

Brokkeriet er i mellemtiden ikke blevet lagt på hylden. Tværtimod.

For en opgørelse fra Forbrugerstyrelsen viser, at styrelsen sidste år modtog et hav af klager over danske teleselskaber, it-firmaer og sågar supermarkeder, der sælger elektronik.

"Antallet af klager på it- og teleområdet ligger relativt højt i forhold til andre industrier, men det er jo også produkter, som de fleste af os benytter sig af," forklarer fuldmægtig Glennie Boetius Petersen fra Forbrugerstyrelsen.

Halvdelen får medhold

Hun nævner, at omkring halvdelen af forbrugerne får medhold i deres klager hos Forbrugerklagenævnet.

Den relativt lave succesrate for forbrugerne skyldes ifølge Glennie Boetius Petersen, at teknologibranchen sælger teknisk komplicerede løsninger, hvor man som forbruger umiddelbart kan tro, at der er tale om en fejl ved produktet, som sælgeren er ansvarlig for.

Men når nævnets sagkyndige har undersøgt produktet, så viser det sig i mange tilfælde, at fejlen skyldes brugerpåførte skader, forklarer Glennie Boetius Petersen.

Vi klager mest over teleselskaberne

Helt i toppen af de teknologi-firmaer, som Forbrugerstyrelsen har modtaget flest klager over i 2009, ligger Danmarks tredjestørste teleselskab, Telia, på en suveræn førsteplads med 60 klager, der vedrører fejl på mobiltelefoner.

Andenpladsen er delt mellem teleselskabet TDC og detailkæden F-Group, der blandt andet står bag Fona-butikkerne. De to selskaber dukkede op med hver 47 klagesager hos Forbrugerklagenævnet sidste år.

Apple i forbruger-skudlinjen

På sjettepladsen med 29 klager over fejl i forbindelse med telefonsalget ligger landets næststørste teleselskab, Telenor, mens 12. pladsen med 20 klager indehaves af HI3G, der nok er bedre kendt som teleselskabet 3 i folkemunde.

"Ikke sært med mange klager"

Direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikations-industrien i Danmark er på ingen måde overrasket over, at teleselskaberne ligger så højt i antallet af klager hos Forbrugerklagenævnet.

"Telebranchen har 13 millioner kundeforhold i Danmark, og så er det altså ikke så sært, at teleselskaberne modtager flest klager. Det skal desuden ses i lyset af, at telebranchen sælger produkter, der ofte er helt nye og teknisk komplicerede," forklarer Ib Tolstrup.

På abonnementssiden kniber det dog også med at holde antallet af klager i ave.

For spritnye tal fra Teleankenævnet viser, at antallet af klager i telebranchen er voksende. Teleankenævnet havde i alt 781 abonnementssager til behandling i 2009, mens det tal lå på 593 i 2008.

Apple ligger højt på listen

Udover at de store elektronikforretninger også er rigt repræsenteret på listen, har det amerikanske it-selskab Apple trods en meget lille markedsandel også en fremtrædende placering blandt de 20 teknologi-selskaber, som danskerne har klaget mest over til Forbrugerstyrelsen i 2009.

Således ligger Apple-forhandleren Humac på en fjerdeplads med 42 klager, mens Forbrugerstyrelsen har modtaget 17 klager over selve moderselskabet Apple.

Til sammenligning har styrelsen modtaget 41 klagesager vedrørende den konkursramte danske pc-producent Zepto, mens forbrugerne har klaget over Dell 11 gange.

Se top 20-listen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere