Artikel top billede

Meget morsom mand: Kan Skyen klare de helt store bikse? Kan vi f.eks. droppe Verdens Største Serverrum til Statens Homogene IT (SHIT) (VSSSHIT) og bare proppe det op i Skyen?

Hej, Hej Serverrum . . .

Klumme: Skyen er hosting på steroider med de fordele og ulemper, det medfører.

Jeg gjorde godt nok grin i sin tid med ideen om edb, der kom ud af væggen ligesom el og vand.

Haha. Som om det kunne sammenlignes. Jeg opfandt på stedet "Vand 2.0" og "Strøm v. 250" for ligesom at vise, at jeg havde ret.

Meget morsom mand.

Nå, så kom de dersens motherfucker serverrum kaldet Skyen eller Clown Computing, som min gode ven Jeremiah Wilton kalder det. Han var den eneste og oprindelige database-mand hos Amazon, så han har ret til at gøre grin med det.

Med muligheden for at smide skidtet op i skyen skulle jeg mene, at business-casen for at have eget serverrum er røget sig en tur. Det giver bare ikke mening mere at have hånden på eget jern.

For Skyen er ikke standard-vand eller elektriciet version 240 til alle. Det er hosting på steroider med de fordele og ulemper, det medfører.

Man har sine egne ting og sager kørende og kan selv lave om på det.

Man kan allokere flere diske eller mere CPU ved årsafslutningen, så man ikke behøver købe 400 diske, der kun bruges den ene gang om året. Og man kan teste en million brugere op mod et nyt website i en time for 42 euro (det gjorde min hollandske direktør for nylig).

Man kan tage backup og lave standby-systemer lige så tosset, man vil uden at skulle forhandle med hardware-leverandører, der altid har nogle nye ord på lager, man aldrig har hørt om før. Og man slipper for deres %¢&"/¥ styklister på 42 meters udprintet længde.

Man slipper for, at kølingen svigter, eller strømmen skal udbygges, eller serverrummet bliver for lille. I takt med grøn it og superhurtige dimsedutter og virtualisering har folk nemlig flere fysiske maskiner end nogensinde før… funny, that.

Man får HELT nye og spændende forhandlinger med softwareleverandørerne.

Man slipper for gadget-freaks (dvs. mandlige it-chefer), der køber alt for meget ind, fordi de KAN. For nu er det ikke mere synligt, og så kan det sgu' være lige meget. "Vi Bruger Ikke hardware - vi er i Skyen. Farvel."

Man slipper som besøgende for at skulle se endnu et koldt og larmende serverrum med mange dioder.

Er der problemer

- ud over det med komplekse licensting?

Yes. Motherfucker-serverrummene ligger langt væk. Det giver latency (bemærk de fire første bogstaver i ordet).

Latency kan man ikke gøre noget ved, selvom diverse hvidskjorter vil prøve at sælge både båndbredde og caching til jer. Det kræver nogle Harry Potter-tiltag inden for it, og det er ikke klart i laboratorierne endnu.

Der vil før eller siden forekomme gigantnedbrud, hvor Hele Verden ™ er nede. Vauw. Stort problem. Ligesom da IBM gik i sort i flere dage, eller vi manglede elektricitet på hele Sjælland i mange timer. Uhh. Det er helt mærkeligt, at vi stadig er her, og at Danske Netbank stadig har kunder.

Sikkerhed! Det vil jo bare stå i et stort serverrum!
Yes, det vil det. Ligesom alle vore vigtige systemer, der hostes af multinationale bikse, der bruger masser af ikke-sikkerhedsgodkendte udlændinge (boende i super-korrupte Indien eller Transsylvanien) til at håndtere f.eks. bruger­adgange.

Alle ved det, og alle holder hænderne for ørerne og siger "LALALALALALALA".

Vi er ligeglade i dag, og vi er ligeglade i morgen.

I øvrigt vil jeg sgu' hellere have mine systemer stående i et amerikansk serverrum end i et mongo-bongo-land, der er på London House's liste over mest korrupte lande år efter år.

Kan Skyen klare de helt store bikse? Kan vi f.eks. droppe Verdens Største Serverrum til Statens Homogene IT (SHIT) (VSSSHIT) og bare proppe det op i Skyen?

Ja.

Men som SHIT-folkene siger: "Det ødelægger jo hele vores business-case!".

Ja.

Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis