Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Apple: Din iPhone kan være bygget af børnearbejdere

Apples auditører har fundet ud af, at den iPhone, du er så glad for, muligvis er bygget af børn. Andre fabrikker, der leverer til Apple, overtræder arbejdsregler og underbetaler deres ansatte.

Computerworld News Service: Over 10 mindreårige teenagere arbejdede i 2009 på fabrikker, der leverede til Apple, afslører virksomheden på dens website under overskriften leverandøransvarlighed.

De mindreårige arbejdede ifølge Apple i tre forskellige leverandørers fabrikker. Selvom de specifikke steder ikke er blevet offentliggjort, oplyses det i Apples rapport, at inspektører har besøgt fabrikker i Kina, Tjekkiet, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Thailand og USA. De pågældende fabrikker bygger iPhones, iPods og forskellige Macs.

"Vores auditører fandt på de tre fabrikker papirer på 11 arbejdere, som var blevet ansat, før de var gamle nok, selvom de på audit-tidspunktet enten ikke længere var mindreårige eller ikke længere var aktivt ansat," skriver Apple.

Minimumsalderen i fabrikkernes respektive lande er ifølge Apple 16 år. De pågældende arbejdere var kun 15 år, da de blev ansat.

Apples audit finder yderligere overtrædelser

Problemerne i Apples produktionskæde ender ikke her: Over 60 forskellige fabrikker overanstrenger ifølge Apple deres ansatte. Apples regler kræver, at leverandørernes fabriksarbejdere maksimalt arbejder 60 timer om ugen med "mindst en fridag per syv arbejdsdage."

Derudover afslører Apples audit 24 fabrikker, der betaler deres arbejdere for lidt i løn, og yderligere 57, der snyder deres arbejdere for juridisk påkrævede goder såsom mulighed for at sygemelde sig og tage barselsorlov. Visse fabrikker skærer endda i arbejdernes løn af "disciplinære årsager," oplyser Apple.

Apple kræver nu af dens leverandører, at de udvikler nye forholdsregler for at rette op på overtrædelserne. Nogle af disse forholdsregler indebærer at betale ekstra løn med tilbagevirkende kraft til de arbejdere, der har været underbetalt, samt implementering af systemer til i fremtiden at sikre korrekt betaling og korrekt ugentlig arbejdstid. Apple lover at følge op på fabrikkernes fremskridt.

Du kan her læse Apples fulde rapport [pdf].

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren