Artikel top billede

Gartner: Chipmarkedet vokser 20 procent i år

Det internationale chip-salg vil nå op på godt 1.500 milliarder kroner i år - efter sidste års fald på 9,6 procent.

Computerworld News Service: Den globale chip-industri kommer stærkt tilbage efter finanskrisen og vil nå en vækst på 20 procent i 2010, vurderede analysefirmaet Gartner.

Forudsigelsen er en smule højere end andres, men alle er enige om, at den globale semikonduktor-industri vil gøre det godt i år.

Den stærke efterspørgsel efter alle former for chip har øget indtjeningen for producenterne, fra mikroprocessor-giganten Intel til kongen af hukommelseschip, Samsung Electronics.

Den stærke vækst for pc- og hukommelseschip vil komme til at drive semikonduktor-omsætningen op på 1.500 milliarder kroner i år, hvor den til sammenligning lå på lige godt 1.300 milliarder kroner sidste år, skriver Gartner i en udtalelse. Det verdensomspændende chipsalg faldt med 9,6 procent sidste år.

"Vi ser klare indikationer på, at semikonduktor-markedet vil få en stærk vækst i 2010," skriver analytiker ved Gartner, Bryan Lewis, i udtalelsen.

Gartner forventer, at der vil blive produceret 20 procent flere pc'er i år i forhold til 2009, og det vil give chip-producenterne et gevaldigt skub fremad.

DRAM-producenterne vil få glæde af en stigning i omsætningen på 55 procent i år, hvilket gør det chip-segment til det hurtigst voksende "overhovedet," fortæller markedsanalytikeren. De fleste DRAM-chip bruges i pc'er.

Forudsigelsen er også en smule højere end den, man finder hos analytikerne ved Taiwan Semiconductor Manufacturing (TSMC), der er verdens største chip-producent.

Tilpasning til puklen

I sidste måned fortalte TSMC's egne eksperter, at de forventer en vækst på 18 procent for det globale semikonduktor-marked i år, først og fremmest på grund af det stærke salg af pc'er og mobiltelefoner.

Virksomheder planlægger at bruge svimlende 27 milliarder kroner i år på nye fabrikker og produktionslinjer for at holde trit med udviklingen i branchen og for at gøre op for manglende investeringer under finanskrisen.

Samsung, der er verdens største producent af hukommelseschip, forudså i sidste måned, at det stærke pc-salg vil øge chip-omsætningen fra 10 til 20 procent i år, og at priserne for DRAM og NAND flash-memory chip vil blive ved med at være høje.

Torsdag advarede Gartner dog om, at chip-industrien måske kan forvente en form for tilpasning i forhold til den pukkel, der er på lagrene. Analytikerne fortæller, at tallene desuden indikerer, at der er et behov for at genetablere balancen mellem chip-salg og systemsalg.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere