Artikel top billede

Formand for Dansk IT, Klaus Kvorning, ser udnævnelsen af Charlotte Sahl-Madsen (K) som et "spændende valg som videnskabsminister. Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Dansk IT: Action er livsvigtig for videnskabsminister

Dansk IT hilser den nye videnskabsminister velkommen, men ønsker handling med det samme, hvis Danmark ikke skal miste it-førertrøjen.

Interesseorganisationen Dansk IT stiller sig op i rækken af politiske, offentlige og flere erhvervsspillere, der hilser den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) velkommen til Christiansborg.

Formand for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen, mener, at Charlotte Sahl-Madsen er et "spændende valg", fordi hun kommer fra en baggrund hos Danfoss og ikke mindst i kraft af sin tilknytning til det innovative Danfoss Universe-miljø.

"Hos Dansk IT opfatter vi jo it som teknologi, der i meget høj grad kan medvirke til innovation. Derfor bliver det spændende at se, hvad hun (Charlotte Sahl-Madsen, red.) har at byde ind med," udtaler Klaus Kvorning Hansen til Computerworld.

Han forklarer, at han ikke selv kender Charlotte Sahl-Madsen, men Dansk IT's sekretariat har været i kontakt med hende i forbindelse med organisationens 50 års jubilæum og indsamling til OLPC'en.

Uprøvet på Christiansborg

Charlotte Sahl-Madsen er et uprøvet kort på Christiansborgs mange gange, hvor et solidt netværk er en bydende nødvendighed for at opnå politiske resultater.

Derfor ser Klaus Kvorning Hansen også med spænding frem mod Charlotte Sahl-Madsens daglige arbejde i Folketinget, hvor hendes synspunkter indtil videre er ganske ukendte for de fleste.

"It skal jo helst gå på tværs af forskellige ressortområder og ministerier, og derfor bliver det en stor udfordring for en, der ikke har prøvet kræfter med det politiske liv før. Omvendt kan hun jo også starte på en frisk, og det kan blive en stor fordel," siger Klaus Kvorning Hansen.

Han peger på, at eksempelvis Højhastighedskomiteens rapport fra januar netop viser, at rigtig mange områder ikke kan løses i Videnskabsministeriet alene.

Handlingsplanen er klar

Klaus Kvorning Hansen mener, at Charlotte Sahl-Madsen arbejdsopgaver i grove træk allerede ligger klar på tegnebordet, hvis man eksempelvis gennemlæser Højhastighedskomiteens rapport.

"Mange af den nye ministers it-problemstillinger er på ingen måder nye, men de kræver handling for at blive løst," siger Klaus Kvorning Hansen.

"Og det haster, fordi Danmark er ved at miste den førerposition inden for it-udvikling. Derfor håber vi Charlotte Sahl-Madsen kommer godt i gang, og vi vil naturligvis gerne hjælpe hende til det," lyder det fra Klaus Kvorning Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer