Artikel top billede

ITEK-formand Jesper Brøckner håber, at den ny videnskabsminister kommer i tæt dialog med it- og telebranchen. Foto: Torben Klint

ITEK: Ny minister skal vise mere interesse end Sander

Jesper Brøckner, der er formand for ITEK, ser gerne, at den ny videnskabsminister lytter mere til it-branchen end sin forgænger, som svigtede branchen i starten.

Venstres Helge Sander forlader posten som videnskabsminister, mens den konservative Charlotte Sahl-Madsen overtager jobbet.

Dermed siger Helge Sander efter mere end 3.000 dage i jobbet farvel til ministerposten. Det sidste større it- og teleprojekt var Højhastighedskomiteen, som fremlagde sin rapport i sidste måned.

Formanden for ITEK, Jesper Brøckner, hæfter sig mest ved Helge Sanders sidste tid på posten.

"Han efterlader det eftermæle, at han her på det seneste har igangsat en række gode initiativer, og han har været i dialog med branchen. Her tænker jeg på Højhastighedskomiteen, hvor jeg selv sidder, samt IKT-Rådet. Især de sidste år har han vist branchen meget mere interesse end de første år," fortæller Jesper Brøckner, der også er administrerende direktør for Telia.

ITEK-formanden så gerne, at Helge Sander havde vist den samme interesse i den første del af sin ministertid.

"Der har ikke været så meget interesse i starten, men der er blevet mere og mere interesse, og jeg ved ikke hvorfor, men her på det sidste har vi haft rundbordssamtaler med brancheaktører og andre, så han har igangsat en række gode initiativer og været i dialog med branchen, og det er en dialog, som har været tiltagende henover de sidste år," siger Jesper Brøckner.

Ny minister skal ikke udvandre

Jesper Brøckner havde en plads med i Højhastighedskomiteen, som Helge Sander nedsatte i begyndelsen af 2009. Timingen af komiteen var uheldig, påpeger ITEK-formanden, for den blev nedsat samme dag som offentliggørelse af den omstridte multimedieskat.

"Jeg føler nok, at havde han haft en tættere dialog og tættere forståelse for branchen, så havde han måske, når det er hans egen regering, ikke nedsat en højhastighedskomité, hvor der så seks timer senere blev præsenteret en multimedieskat, for så ryger fuldkommen logikken i, at det vi gerne vil fremme, det beskatter vi ikke, og det vi ikke vil fremme, det beskatter vi," forklarer formanden.

Han mener, at Helge Sander kunne have en bedre fornemmelse for, hvad der skete i branchen, hvis han havde fulgt mere med i, hvad der skete på it- og teleområdet. Jesper Brøckner har derfor et råd til den ny minister, Charlotte Sahl-Madsen, hvordan hun kan få god indsigt i, hvad der sker i it- og telebranchen.

"Det kan man jo ved blandt andet - ligesom Helge Sander fint har gjort - at møde op på Tele2010 eller Bredbåndsdagene, når vi holder konference. Der kunne man jo sige, at ministeren ikke én gang er blevet under hele programmet. Han er kommet og startet det op, og så er han gået. Jeg håber, at en ny minister vil høre, hvad branchen vil sige og bliver der hele dagen," siger Jesper Brøckner.

Ønsker tillykke

Jesper Brøckner ser frem til at stifte bekendtskab med Charlotte Sahl-Madsen.

"Jeg vil ønske hende tillykke, og jeg synes, at det er forfriskende, at der kommer en udefra. Jeg håber, at hun vil indgå i et tæt samarbejde med it- og telebranchen og lytte - måske mere end forgængeren - til, hvad der skal til for at fremme os som højhastighedssamfund," siger han.

Samtidig tilføjer han, at han håber, at Højhastighedskomiteens anbefalinger fortsat vil være i spil, selvom ministeren, der nedsatte komiteen, er væk.

"Vi har i ITEK sat os for, at det her skal være statsministerens agenda, for det er tværministerielt. Det er ikke kun Videnskabsministeriet, det er ligeså meget Erhvervsministeriet eller Undervisningsministeriet," fortæller Jesper Brøckner.

Han håber, at den ny minister vil kigge på branchens rammebetingelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer