Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær. (Foto: Lene Sekjær)

Udbudsregler spænder ben for offentlige it-projekter

Det offentlige fejler allerede i sine udbud af offentlige it-projekter. Problemerne kan løses ved at se mere holistisk på projekterne. Se hvordan her.

Når mange offentlige it-projekter sejler uden kompas og kommer for sent i havn eller ligefrem ender på havbunden, skyldes det ifølge it-arkitekt John Gøtze først og fremmest, at EU-udbudsreglerne for offentlige indkøb af it-tjenester over en halv million kroner er for rigide.

Reglerne er nemlig den direkte årsag til, at der bliver kravspecificeret for meget fra starten af, når det offentlige står som it-kunden.

"Dybest set skal de offentlige myndigheder ifølge udbudsreglerne kravspecificere alt ned i den mindste detalje, og det er helt urimeligt i starten af et projekt. Det gør det allerede fra starten meget fra starten svært at lykkes med projektet," siger John Gøtze, der står bag enterprise arkitektur-virksomheden EA Fellows og som samtidig underviser i enterprise arkitektur på IT-Universitetet og på Copenhagen Business School.

Dårlig kunde til en høj pris

Han fremhæver, at det offentlige ofte bliver anset som en dårlig kravstiller og kunde af it-projekter af både leverandørerne og skatteyderne.

Det mener han dog, kun er et fragment af sandheden.

"For det er rammebetingelserne og det medfølgende set-up, som det offentlige er forpligtet til at følge, der er det grundlæggende problem," siger han.

IT-Universitets-underviseren John Gøtze var sidste år vejleder for Emil Broholm og Jesper Pærregaard, der skrev specialet "DIGITALISERINGSPROJEKTER I DEN DANSKE STAT - hvad er de største barrierer?" på IT-Universitetet.

De to studerende kunne ud fra en kvantitativ analyse konkludere, at de knudrede rammebetingelser bremser for den nødvendige dialog i udbudsfasen, hvor it-leverandøren samtidig er for optimistisk i forhold til, hvor godt projektet kan gennemføres.

Vandfaldsmodellen må dø

Det betyder, at leverandøren ofte stiller op med en for høj pris til det givne offentlige it-projekt, fordi erfaringen siger, at tidsplanen alligevel skrider på et tidspunkt i processen.

"Men selv om it-leverandøreren kan score en ekstra gevinst ved forsinkelserne, bliver man også sat i en ubehagelig situation, hvor man stort set skal gætte sig frem til både pris og tidsramme," forklarer John Gøtze.

Dræb vandfaldsmodellen

It-arkitekten peger på, at udbudsreglerne kræver en stram styring, der hurtigt bliver ude af trit med virkeligheden. Og til styringen benytter det offentlige den traditionelle vandfaldsmodel, som blev hevet af programmet i den private del af it-branchen for mere end 10 år siden, fordi den simpelthen var for bureaukratisk og utidssvarende.

"De sidste 10 år har der været succes med mere agile udviklingsmetoder, hvor man kan fejlrette tidligt i processen. Man ved derfor, at iterative modeller virker, mens vandfaldsmodeller, som det offentlige benytter sig af, er fortiden," fortsætter John Gøtze.

"Man kan bedst komme vandfaldsmodellen til livs, hvis man beslutter sig for at aflive den," lyder skudsmålet fra John Gøtze.

De agile metoder kan sammenlignes med, at man går på restaurant, ser på menukortet og bestiller det, man kan lide. Derefter betaler man for hvert måltid, når man har spist det, så man hele tiden kan være sikker på, at man kun betaler for det, man får serveret.

"Det offentlige vil med sin vandfaldsmetode i stedet leje hele restauranten i to måneder for at få suppe. Men så kan man heller ikke få andet end suppe, fordi man har lagt sig fast på det," siger John Gøtze.

"Agile metoder er naturligvis en risiko, fordi man ikke har fastlagt en deadline og nøjagtig pris. Men fastpris-løsninger har gang på gang vist sig ikke at holde, og derfor kører leverandørerne jo priserne i vejret allerede i udbudsfasen," forklarer John Gøtze.

Holistisk tankegang påkrævet

Skrotningen af de knudrede EU-udbudsregler er i første omgang næppe en farbar vej, selv om det ikke kun er lille Danmark, der slås med forsinkede, offentlige it-projekter.

John Gøtzes umiddelbare bud er, at det offentlige ser mere holistisk på at slå it-udviklingen sammen med forretningen.

"Dybest set skal vi ikke tale om it-projekter, men om forandringsprojekter, hvor hele organisationen skal være indstillet på forandringer. Man skal derfor hellere investere i grundlæggende it-arkitektur end udvikling fra bunden af i konkrete projekter," forslår John Gøtze.

Samtidig mener han, at det er nødvendigt med et "it-rejsehold" i det offentlige, der skal vurdere scopet og fremskridt i et givent projekt i stedet for efterfølgende at kaste kontanter efter en kaskade af brandsluknings-konsulenter, der eventuelt kunne have kommercielle kæpheste at spille på.

"Det vil nok være tvivlsomt, at det offentlige bygger sit eget udviklingshus, men en organisation af it-artiketekter ville være rigtig smart," siger John Gøtze som et middel for at kvalitetssikre agile udviklingsprojekter og undgå alt for mange offentlige it-skandaler i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren