Artikel top billede

Hackeren 'Iceman' får lang fængselsdom

Max Butler bestyrede CardersMarket.com, der var et onlineforum for salg af stjålne kreditkort-oplysninger.

Computerworld News Service:
En sikkerhedsanalytiker, der endte i en kriminel løbebane, er blevet idømt 13 års fængsel for at hacke sig ind i finansielle institutioner og for at stjæle kreditkort-kontooplysninger.

Fredag morgen blev der afsagt dom over Max Ray Butler, som brugte hacker-pseudonymet Iceman, i sigtelser for elektronisk bedrageri og identitetstyveri.

Skal betale millioner i erstatning

Udover dommen på 13 års fængsel står Butler over for fem år med tilsynsværge efter fængslet, og så skal han betale godt 150 millioner kroner i erstatninger til sine ofre, oplyser statsanklager Luke Dembosky, som førte sagen mod Butler.

Dembosky mener, at dommen på 13 års fængsel er den længste fængselsdom, der nogensinde er givet i USA i en sag om hacking.

Butler, der også gik under navnet Max Vision, erklærede sig skyldig i elektronisk bedrageri i juni sidste år.

Han blev berygtet for at hacke ind på andre såkaldte carder-fora, hvor stjålne kreditkort-oplysninger handles, og tvinge medlemmerne til at foretage deres lyssky forretninger gennem hans eget website, CardersMarket.com.

Kriminelle kan bruge stjålne kreditkort-oplysninger til at oprette hævekort under falske identiteter, der således kan bruges til tyveri af penge eller varer.

Dette er ikke første gang, Butler dømmes for hacking.

Efter en lovende start som sikkerhedskonsulent, hvor han lavede frivilligt arbejde for FBI, blev Butler anholdt for at skrive skadelig software, der installerede bagdøre på computere - heriblandt nogle på statslige netværk.

Det sad Butler 18 måneder bag tremmer for.

Da han blev løsladt i 2002, gik han dog en hård tid i møde, fortalte han i retten. "Jeg var hjemløs og sov på en vens sofa. Jeg kunne ikke finde et arbejde," fortalte han. I ren desperation vendte han tilbage til datakriminalitet. Da han blev arresteret i september 2007, havde han opbygget verdens største markedsplads for handel med stjålne kontooplysninger.

"Det er en skam, at en person med så store evner vælger at bruge dem på en måde, der skader så mange mennesker," skriver Dembosky i en e-mail. "Denne dom siger højt og tydeligt, at datakriminalitet tages meget alvorligt."

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Butlers offentlige forsvarer Michael Novara.

Retten anbefaler, at Butler fængsles i forbundsfængslet i minimum-sikkerhed-klassen Federal Correctional Institution Sheridan i Oregon i USA.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel