Artikel top billede

Russisk botnet slår konkurrenterne ihjel

Spy Eve stjæler data og kan derefter dræbe Zeus.

Computerworld News Service: En ny trojaner går direkte efter sin meget større rival ved at stjæle data og derefter fjerne det ondsindede program fra de inficerede computere.

Sikkerhedseksperter fortæller, at det relativt ukendte Spy Eve toolkit fik tilføjet den nye funktionalitet for et par siden i forsøget på at underminere rivalen, der er kendt som Zeus.

Funktionen, der går under navnet Kill Zeus (dræb Zeus), fjerner tilsyneladende Zeus-software fra offerets pc, hvilket giver Spy Eve eksklusiv adgang til brugernavne og passwords.

Zeus og Spy Eve er begge trojanere, der er designet til at udstyre kriminelle med en nem måde at opsætte deres egne botnet med programmer, der kan stjæle passwords. Den slags programmer begyndte at give alvorlige problemer i 2009, hvor FBI i oktober anslog, at de havde været anledning til tab på omkring 555 millioner kroner.

Trojanere som Zeus og Spy Eve er skabt til at stjæle netbanks-oplysninger. Informationerne bliver derefter brugt til at tømme kontoen ved at overføre penge via såkaldte 'money mules' - borgere, der hjælper med at flytte pengene ud af landet.

I den senere tid er der opstået adskillige af den slags trojanere, som for eksempel Silon, Clod og Bugat, der blev opdaget så sent som i sidste måned.

Spy Eve begyndte at dukke op i russiske cybercrime-fora i december, fortæller senior research manager ved Symantec, Ben Greenbaum.

Flere interne krige

Med sin Kill Zeus-mulighed er Spy Eve det mest aggresive crimeware. Softwaren kan desuden stjæle data, når den bliver overført til Zeus' command-and-control server, fortæller Kevin Stevens, der er analytiker ved SecureWorks.

"Bagmanden ved, at Zeus sidder på et lukrativt marked, og det vil han have del i," sagde han.

Interne krige er ikke ukendte i det cyberkriminelle miljø. For to år siden begyndte et ondsindet program ved navn Storm Worm at angribe servere, der tilhørte rivalen Srizbi. Få år tidligere programmerede skaberne af ormen Netsky deres software til at fjerne rivalerne Bagle og MyDoom.

Spy Eve koster omkring 3.300 kroner på det sorte marked, hvilket svarer til en femtedel af prisen for premium-udgaven af Zeus. Det er dog endnu ikke fundet på særligt mange pc'er.

Men udviklingen af trojaneren sker hurtigt, og der bliver stadig tilføjet nye features, oplyser Ben Greenbaum. Den kan for eksempel stjæle cachede passwords, der automatisk bliver udfyldt af browseren, ligesom det kan lave back-up af sig selv via e-mail.

"Den er interessant på grund af sit potentiale, men den er ikke særligt udbredt endnu," tilføjede han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere