Artikel top billede

IDC: Cloud computing-omsætning fordoblet i 2012

Cloud computing er mere end tom snak, peger analytikerne fra IDC og Gartner på. IDC estimerer, at omsætningen inden for cloud computing er mere end fordoblet i 2012.

Skyerne trækker sig langsomt sammen over it-branchen.

Cloud computing er nemlig en voksende industri.

Men selv om it-skyerne har solid vind i sejlene, vil det tage flere års modenhed, før teknologien bliver en dominerende faktor i it-budget.

Det mener analysehuset IDC, som har regnet på verdens samlede it-budgetter inden for forretningsapplikationer, software til infrastruktur, applikationsudvikling, sikkerhed og storage fra 2008 og ligeledes estimeret it-forbruget i 2012.

Tallene viser, at det samlede it-forbrug i 2008 lå på 2,2 billioner kroner, hvoraf cloud computing udgjorde knap 100 milliarder kroner - eller omkring fire procent af det samlede budget.

Vokser til ni procent

I 2012 er it-posterne ifølge IDC's "konservative" bud på i alt 2,7 billioner kroner, hvor cloud-services udgør omkring 228 milliarder kroner - eller knap ni procent af verdens samlede it-forbrug.

Direktør for IDC Nordic, Per Andersen, fortæller til Computerworld, at disse tal skal tages med et gran salt, fordi cloud computing endnu ikke er et helt fasttømret begreb.

"Cloud computing er et ganske løst defineret marked og omfatter en række forskellige kategorier - fra security service over internettet til "platform as a service"", lyder det fra Per Andersen.

Mainstream om fem år

Analytikerne fra Gartner har sat cloud computing på radaren over teknologier, som for alvor vil blive brugt og udforsket i løbet af de næste fem år.

"Hvis man ser på de ægte fordele frem for de hypede forventninger, så anser vi et antal forskellige teknologier, som vil være mainstream inden for mindre end fem år. De inkluderer web 2.0, cloud computing, internet tv, virtuelle verdener og service-orienteret arkitektur (SOA)," lyder det fra analytiker og vicepræsident hos Gartner, Jackie Fenn, på analysehusets hjemmeside.

Længere ude i fremtiden peger hun på, at blandt andre teknologier som RFID, 3-D-printere og mobile robotter for alvor vil komme til deres ret inden for en lang række forskellige industrier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere