Artikel top billede

KMD klager over tre udbudskommuner

KMD klager over tre kommuner, der har valgt at gå i udbud. Med den anden hånd har selskabet scoret talrige kontrakter uden om udbud, hvor kommuner har fusket med udbudsreglerne.

Den danske it-leverandør KMD har klaget over tre kommuner, der har valgt at gå i udbud.

Det sker samtidig med, at selskabet har scoret kontrakter med hver tredje kommune uden om udbud. Forhold der nu undersøges af Konkurrencestyrelsen.

KMD-klagerne, der er sendt til Klagenævn for Udbud, retter sig mod Odense, Frederiksberg og Middelfart Kommune.

Nævnet oplyser, at KMD klagede over Odense Kommune i oktober 2009. Klagerne over Frederiksberg Kommune og Middelfart Kommune blev modtaget af nævnet i november 2009.

Det er uvist, hvornår der falder afgørelse i sagerne, ligesom nævnet ikke vil oplyse præcis, hvad klagerne går ud på.

Fælles for de tre kommuner er dog, at de alle har valgt at gå i udbud med andre end KMD som vinder.

I Middelfart Kommune vandt Fujitsu en aftale om kommunens samlede it-systemer for økonomi, indkøb, debitor og løn, hvor Silkeborg Data var leverandør af lønsystemet.

Aftalen er indgået efter en udbudsrunde, hvor blandt andre KMD, Fujitsu og EG konkurrerede.

I Frederiksberg Kommune faldt et tilsvarende udbud ud med samme resultat.

Ingen af de to klager fra KMD blev tillagt opsættende virkning, så de to kommuner har valgt at indgå aftaler med Fujitsu og Silkeborg Data.

I Odense Kommune, som var i udbud med deres løn- og vagtplansystem, faldt valget på Silkeborg Datas løsning.

Efter klagen fra KMD valgte kommunen at gennemføre et nyt udbud, der også fik Silkeborg Data som vinder.

Udbudsfusk i milliardklassen

KMD har ellers i andre kommuner scoret kontrakter på KMD Opus uden om udbud.

Det er sket i hver tredje kommune, og kontrakterne har tilsammen haft en værdi af op imod to milliarder kroner.

I sagen har flere eksperter kritiseret den praksis ligesom flere kommuner allerede har indrømmet, at de skulle være gået i udbud.

Konkurrencestyrelsen er gået ind i sagen, og Klagenævn for Udbud har da også allerede afsagt en kendelse mod Tønder Kommune, der ved ikke at gå i udbud forbrød sig mod reglerne.

For nylig kunne Computerworld desuden beskrive hvordan to kommuner har oplevet store prisstigninger på de såkaldte monopol-systemer fra KMD, efter de valgte at gå i udbud på andre områder.

KMD: Ingen kommentarer
Hos KMD ønsker man ikke at udtale sig om de tre afsendte klager.

"KMD ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere sagerne," siger pressechef Christoffer Hellmann fra KMD til Computerworld.

Heller ikke KMDs administrerende direktør Lars Monrad-Gylling ønskede i forbindelse med et stort interview, at udtale sig om andre andre verserende sager.

Direktøren valgte dog efter fem dages tavshed - og efter der blev fremført kritik af hans rolle som brancheformand - at udtale sig om de store prisstigninger i flere kommuner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer