Artikel top billede

Sun-stifter siger farvel: Spark røv og mor jer

Sun-stifter Scott McNealy siger farvel og tak til selskabet, der har gjort ham både rig og berømt.

Sun findes ikke længere. Oracle går nu i gang med at opsluge selskabet, efter EU i sidste uge gav grønt lys til fusionen.

I et brev til Suns ansatte og aktionærer siger Suns stifter og mangeårige direktør, Scott McNealy, farvel med masser af følelser og vemod og den afsluttende replik: "Spark røv og mor jer," hvilket måske er en lidt ualmindelig hilsen fra en topchef til medarbejderne.

Selskabets administrerende direktør, Jonathan Schwartz, udsendte forleden på samme måde et brev til selskabets ansatte, hvor han sagde pænt farvel og hyldede Oracle og Suns fremtid som en del af Oracle.

Jonathan Schwartz overtog ledelsen af selskabet i 2006, da Scott McNealy trak sig tilbage for at hellige sig nye projekter.

Elsker penge mere end Sun

"For at være helt ærlig er det ikke et brev, som denne stifter har lyst til at skrive. I mit hoved har det altid været meningen, at Sun skulle have været den store konsolidator, der overlevede. Men jeg elsker markeds-økonomien og kapitalismen mere end jeg elsker mit selskab," skriver Scott McNealy, der selv er blevet særdeles velhavende på grund af Sun.

Han glæder sig i brevet over, at stafetten nu går videre til Oracles Larry Ellison, som han betegner som "en af de største kapitalister, jeg nogensinde har mødt."

Han fremhæver i efterskriftet Suns innovation.

"Sun har innoveret som sindssyg og til grænsen. Selv om vi ikke har målt vores opfindelser så godt, som vi kunne have gjort det, er det kun få selskaber, der har samme track record inden for udvikling, som vi har haft i de seneste 28 år," skriver han.

"Det er noget af det, der har gjort det rigtigt cool at arbejde i Sun," skriver han.

Og roserne fortsætter - måske med henvisning til Microsoft, der aldrig har genstand for Scott McNealys mest positive fraser.

"Sun har ikke snydt, løjet eller brudt loven eller været uhæderlig. Vi har nydt at arbejde på kanten af konventionel visdom og gammeldags forretnings-praksis. Vi har altid nydt at vinde markedet, men det er sket på baggrund af et et solidt ry for høj integritet.

Se hele Scott McNealys farvel-brev her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel